Et udvalgt emne inden for det socialfaglige felt – med fokus på traumebevidst tilgang
På modulet får du en grundig forståelse for, hvordan traumer kan påvirke mennesker – både børn, unge voksne og professionelle – og hvordan du som fagprofessionel kan tilrettelægge en indsats, der tager højde for traumers betydning for indlæring, relationer, trivsel, adfærd og udvikling.
Dette modul på 5 ECTS er en del af den sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Efter modulet vil du kunne:
- Identificere tegn på traumer og forstå deres indvirkning
- Forstå sammenhængen mellem traume og en lang række biopsykosociale fænomener som f.eks. indlæringsvanskeligheder, depression, angst, dårligt selvværd, PTSD, søvn- og spiseforstyrrelser, hjerte-kar lidelser og problematisk rusmiddelforbrug.
- Lære om den tredelte hjerne og det todelte nervesystem.
- Identificere forsvarsmekanismerne kamp, flugt, frys og fawn
- Have kendskab til relevante traumeinformerede metoder
- Bidrage til at skabe sikkerhed, tryghed og støttende miljøer
- Reflektere over din egen rolle og faglige tilgang i arbejdet med traumatiserede mennesker
Det faglige indhold
På modulet får du viden om:
- Traumebevidst tilgang – hvordan kan man forstå det?
- Traumeforekomsten på udsatte området sammenlignet med almenbefolkningen.
- Hvordan barndomstraumer påvirker kognition, hjernens udvikling, adfærd, psykiske helbred, relationer, følelser og fysisk helbred.
- Hvordan overgreb og svigt kan overføres på tværs af generationer.
- Hvordan kan man genkende et traume?
- Forsvarsmekanismer.
- Hvem kan fagligt kvalificeret tale om traumer?
- Hvordan man skelner mellem et potentielt traume og et egentligt traume.
- Kompleks PTSD
- Hvordan kan man i indsatsen tage højde for traumer? Du præsenteres for konkrete tilgange og metoder
Hvem deltager?
Modulet henvender sig til fagprofessionelle inden for social- og sundhedsområdet fx socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og andre, der arbejder med mennesker i udsatte positioner. Du kan være ansat i fx rusmiddelbehandlingen, socialpsykiatrien på et krisecenter eller som sagsbehandler.
Det er relevant for dig, der ønsker at styrke din faglige tilgang med traumebevidst viden og praksis.
Praktiske oplysninger
Modulet består á cirka 4 undervisningsdage og en afsluttende eksamen.
Undervisningen foregår på hverdage og i dagtimerne.
Modulet udbydes som et valgmodul under Den Sociale Diplomuddannelse, og kan studeres selvstændigt eller som led i en hel diplomuddannelse.
Modulet udbydes også som et rekvireret skræddersyet forløb for eksempelvis en kommune der ønsker at opkvalificere den traumebevidste tilgang. Læs mere om skræddersyet forløb her.
Gratis pladser
Der er 25 gratis pladser til dette modul til medarbejdere fra det specialiserede socialområde. Dette finansieres af Social- og Boligstyrelsen, som led i en bevilling rettet mod opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde.
Du kan få tilskuddet hvis du arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Det omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Du er således tilskudsberettiget hvis du arbejder i fx:
- Specialbørnehave- eller skole
- Botilbud, bofællesskab mv. for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
- Opholdssteder
- Socialpsykiatrien
- Rusmiddelbehandling
- Krisecentre eller herberg
- Aktivitetstilbud
Du er ligeledes tilskudsberettiget, hvis du arbejder i en funktion, hvor du ikke arbejder direkte på et tilbud, men har dine primære arbejdsopgaver i direkte kontakt med borgere, der er tilknyttet et af ovennævnte tilbud. I tvivlstilfælde vil vi kontakte dig og bede om at dine arbejdsgiver bekræfte, at det forholder sig sådan.
For at få en gratis plads skal du i feltet ’Bemærkninger til uddannelsesinstitutionen’ skrive; “Jeg ønsker at søge gratis deltagelse” og angive, hvor du arbejder. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”-princippet.
Hvis du arbejder i fx det almene skolesystem, behandlingspsykiatrien eller på beskæftigelsesområdet, eller sidder med rene myndighedsopgaver, er du som udgangspunkt ikke omfattet af bevillingen.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Efterår 2026
Et udvalgt emne inden for det socialfaglige felt - tonet mod traumebevidst tilgang
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: