Dine ord sætter spor hos dem du skriver om
Få gode råd til, hvordan dit skriftlige sagsarbejde kan bidrage positivt til udviklingsstøttende processer for børn og unge.
5. marts 2024
De danske kommuner modtager flere og flere ansøgninger om aktindsigt fra borgere, som ønsker at få udleveret sagsdokumenter fra fx deres barndom.
Det betyder, at du som sagsbehandler, pædagog eller måske lærer skal overveje, hvordan du formulerer dig i sagsakter, og hvordan du beskriver de sociale indsatser, som udsatte børn og unge involveres i. Der er nemlig gode chancer for, at barnet eller den unge, som du er sagsbehandler for, læser med senere i livet.
Hjælp til en hullet erindring om barndommen
Mette Larsen, projektleder og adjunkt fra Københavns Professionshøjskole, har talt med tidligere anbragte om, hvordan det var at blive skrevet om som barn, og hvordan de som voksne oplever det, når de læser beskrivelserne af sig selv som barn i de udleverede dokumenter. De fortæller bl.a., at dokumenterne for dem er vigtig information, da de kan hjælpe dem med at udfylde en hullet erindring og give viden om den fortid, som har formet deres tilværelse, forklarer Mette Larsen.
Dine ord og formuleringer har derfor stor betydning, når du som socialrådgiver, pædagog eller lærer beskriver børn og unge, som har behov for særlig støtte. Og det er en god idé, at du gør dig overvejelser om, hvordan det, som du skriver, vil blive læst og forstået af dem, som du skriver om, pointerer hun.
Gør dig overvejelser om, hvordan du formulerer dig
Sagsakterne rummer nemlig både et potentiale i form af vigtig viden om de involverede borgeres liv, men det kan også være en barsk oplevelse at læse disse sagsakter fra barndommen. Det kan have stor betydning for de unges selvvurdering og -forståelse og have negative konsekvenser for relationer, som betyder meget for dem.
”En del af de unge har læst stigmatiserende beskrivelser om sig selv eller deres familier”, fortæller Mette Larsen.
”Det er problematisk, fordi sagsakterne i mange tilfælde er børnenes eneste livsfortælling. Og det bliver særlig problematisk, når de tidligere anbragte bliver beskrevet som vanskelige eller problematiske af mennesker, som de oplevede, at de havde en god og tæt relation til. Denne oplevelse kan få de unge til at revurdere relationen, og nogle vælger ligefrem at bryde relationen”, fortæller hun.
Dine skrevne ord kan understøtte en positiv udvikling
Mange fagprofessionelle oplever, at det skriftlige arbejde er et bureaukratisk, forstyrrende element, der tager tid fra det ”rigtige” sociale arbejde. Men dokumentation er en del af sagsarbejdet, og gør vi os særlige overvejelser om, hvordan vi formulerer os, så kan det skrevne ord også være med til at understøtte en positiv udvikling.
Vær derfor opmærksomme på, hvordan dine skriftlige produkter bliver læst og forstået af de børn og unge, som du skriver om.
Få 3 gode råd
-
Inddrag barnet i skriveprocessen
Spørg barnet om, hvad der er vigtigt, at du skriver om i sagen, og hav fokus på, at barnets perspektiv fremgår tydeligt. Det styrker barnets selvtillid, når det oplever at blive hørt og have indflydelse på forhold, som vedrører dets livsvilkår.
Du kan fx bruge disse spørgsmål:
- Hvilken forandring ønsker barnet? Hvorfor det?
- Hvad synes barnet, der er gået i den rigtige retning i den sidste tid?
- Hvad har barnet øje for, at der fortsat kan stille sig i vejen for det, som barnet gerne vil?
-
Adskil problemet fra person
På den måde tydeliggør du, at adfærden er knyttet til en bestemt situation og sammenhæng fremfor individuelle personlighedstræk ved barnet. Det betyder altså, at du beskriver konteksten, som barnets adfærd opstår i, og dermed åbner du for mulige løsninger, der har blik for situationer og sammenhænge.
Når du adskiller problemet fra personen i dit skriftlige arbejde, understøtter du samtidigt en bevægelse væk fra subjektive og sårende formuleringer, der på sigt kan skade betydningsfulde relationer og barnets/den unges selvforståelse.
-
Inddrag forskellige perspektiver
Det er vigtigt at inddrage flere forskellige perspektiver, fordi det kan belyse undtagelser fra den dominerende fortælling. Den dominerende fortælling er nemlig ofte problemfikseret, og vi skal undgå, at barnet/den unge bliver låst fast i det ene perspektiv. Undtagelserne er altså med til at nuancere fortællingen, og samtidigt kan undtagelser bidrage til at identificere løsninger og udviklingsmuligheder.
Når du inddrager forskellige perspektiver og nuancerer fortællinger om barnet, lægger du samtidig betydningsfulde spor, der også kan have positive betydning, hvis barnet eller den unge en dag ønsker at læse sin sag.
Hjælp til en hullet erindring om barndommen
Mette Larsen, projektleder og adjunkt fra Københavns Professionshøjskole, har talt med tidligere anbragte om, hvordan det var at blive skrevet om som barn, og hvordan de som voksne oplever det, når de læser beskrivelserne af sig selv som barn i de udleverede dokumenter. De fortæller bl.a., at dokumenterne for dem er vigtig information, da de kan hjælpe dem med at udfylde en hullet erindring og give viden om den fortid, som har formet deres tilværelse, forklarer Mette Larsen.
Dine ord og formuleringer har derfor stor betydning, når du som socialrådgiver, pædagog eller lærer beskriver børn og unge, som har behov for særlig støtte. Og det er en god idé, at du gør dig overvejelser om, hvordan det, som du skriver, vil blive læst og forstået af dem, som du skriver om, pointerer hun.
Gør dig overvejelser om, hvordan du formulerer dig
Sagsakterne rummer nemlig både et potentiale i form af vigtig viden om de involverede borgeres liv, men det kan også være en barsk oplevelse at læse disse sagsakter fra barndommen. Det kan have stor betydning for de unges selvvurdering og -forståelse og have negative konsekvenser for relationer, som betyder meget for dem.
”En del af de unge har læst stigmatiserende beskrivelser om sig selv eller deres familier”, fortæller Mette Larsen.
”Det er problematisk, fordi sagsakterne i mange tilfælde er børnenes eneste livsfortælling. Og det bliver særlig problematisk, når de tidligere anbragte bliver beskrevet som vanskelige eller problematiske af mennesker, som de oplevede, at de havde en god og tæt relation til. Denne oplevelse kan få de unge til at revurdere relationen, og nogle vælger ligefrem at bryde relationen”, fortæller hun.
Dine skrevne ord kan understøtte en positiv udvikling
Mange fagprofessionelle oplever, at det skriftlige arbejde er et bureaukratisk, forstyrrende element, der tager tid fra det ”rigtige” sociale arbejde. Men dokumentation er en del af sagsarbejdet, og gør vi os særlige overvejelser om, hvordan vi formulerer os, så kan det skrevne ord også være med til at understøtte en positiv udvikling.
Vær derfor opmærksomme på, hvordan dine skriftlige produkter bliver læst og forstået af de børn og unge, som du skriver om.
Få gode råd
Podcasts
Faglig kontaktperson
Henvisninger
Annemette Matthiessen (red.), Anne Marie Villumsen (red.), Anthon Sand Jørgensen (red.) og Stella Mia Sieling-Monas (red.) (2022): Tekster og kommunikation i socialt arbejde.
Larsen, Mette (2022): Blikke fra dem du skriver om. Børn og unges aktindsigt.