Vejledning og supervision
Uddannelsesretningen ’Vejledning og supervision’ er for dig, der vil arbejde professionelt med vejlederrollen og lede samarbejds-, lære- og forandringsprocesser.
Det får du ud af uddannelsen
Den pædagogiske diplomuddannelse i vejledning og supervision er målrettet dig, der arbejder med facilitering af team- og kompetenceudvikling – fx som pædagog og lærer, konsulent, leder mm.
På uddannelsen udvikler du dine personlige og faglige kompetencer som vejleder og coach. Du får redskaber til at gennemføre professionel vejledning – lige fra faglig ekspertrådgivning til supervision, konsultation, coaching og mentoring.
Vi arbejder med, hvordan du kontekstafklarer, identificerer og forhandler mål for vejlednings- og interventionsforløb på individ- og gruppeniveau og vi ser nærmere på etiske dilemmaer i forhold til de magtrelationer, der kan opstå undervejs i et vejledningsforløb.
Du lærer at udvikle din egen vejledningspraksis og får værktøjer til at lede og facilitere vejlednings-, lære- og forandringsprocesser. Derudover opnår du kompetencer i at tilrettelægge, procesanalysere og lede vejledningsforløb – selvstændigt og i samarbejde med andre.
Alle der gennemfører uddannelsen må anvende betegnelsen; PD i Vejledning og supervision.
Uddannelsens opbygning
Hvis du ønsker at tage hele den pædagogiske diplomuddannelse i vejledning og supervision (60 ECTS) består den af:
- To obligatoriske moduler (i alt 15 ECTS)
- Minimum to retningsspecifikke valgmoduler (20 ECTS)
- Et valgfrit modul fra den pædagogiske diplomuddannelse eller fra en anden diplomuddannelse (10 ECTS)
- Et afgangsprojekt (15 ECTS)
Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset område.
Moduler
Retningsspecifikke moduler
Obligatoriske moduler på den pædagogiske diplomuddannelse
Disse to moduler er obligatoriske, hvis du ønsker en hel pædagogisk diplomuddannelse: