Gå til indhold

Samtaler med børn, unge og familier – tonet mod den fagprofessionelle rolle på børne- og ungehjem

Styrk din fagprofessionelle rolle på børne- og ungehjem

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen børnerådgiverforløbetden sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

På modulet får du mulighed for at styrke dine kompetencer til at planlægge, gennemføre og analysere professionelle samtaler og forløb med børn, unge og familier i udsatte positioner med afsæt i pædagogisk-psykologiske og socialfaglige perspektiver.

Der arbejdes med, hvordan samtaler kan understøtte trivsel, udvikling, deltagelsesmuligheder og sociale handlekompetencer gennem en helhedsorienteret forståelse af barnets, den unges og familiens livsbetingelser, relationer og kontekst.

Modulet har fokus på den professionelles rolle i det relationelle arbejde samt på tværprofessionelt samarbejde og inddragelse af netværk og øvrige betydningsfulde aktører

Det faglige indhold

  • Pædagogisk-psykologiske og socialfaglige teorier, metoder og tilgange i professionelle samtaler
  • Den udviklingsstøttende, relationelle og ressourceorienterede tilgang i samtaler med børn, unge og familier
  • Samtaler i forskellige praksiskontekster med fokus på netværksinddragelse og tværprofessionelt samarbejde
  • Professionelt relationsarbejde – refleksion over balancen mellem personlige, faglige og organisatoriske positioner i socialt og pædagogisk arbejde

Læring og praksis

Undervisningen har et vedvarende fokus på, hvordan ny viden omsættes direkte i din daglige praksis. Du arbejder med konkrete situationer fra dit arbejde og får redskaber til at styrke kvaliteten af de indsatser, du er en del af.

Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg.

Eksamen tager udgangspunkt i din praksis med fokus på at koble forløbets teoretiske læring og den faglige udvikling.

Hvem deltager

Modulet henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre velfærdsprofessionelle, der arbejder på børne- og ungehjem, opholdssteder eller behandlingsinstitutioner.

Gratis pladser

Der er 25 gratis pladser til dette modul til medarbejdere fra det specialiserede socialområde. Dette finansieres af Social- og Boligstyrelsen, som led i en bevilling rettet mod opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde.

Du kan få tilskuddet hvis du arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Det omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Du er således tilskudsberettiget hvis du arbejder i fx:

  • Specialbørnehave- eller skole
  • Botilbud, bofællesskab mv. for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Opholdssteder
  • Socialpsykiatrien
  • Rusmiddelbehandling
  • Krisecentre eller herberg
  • Aktivitetstilbud

Du er ligeledes tilskudsberettiget, hvis du arbejder i en funktion, hvor du ikke arbejder direkte på et tilbud, men har dine primære arbejdsopgaver i direkte kontakt med borgere, der er tilknyttet et af ovennævnte tilbud. I tvivlstilfælde vil vi kontakte dig og bede om at dine arbejdsgiver bekræfte, at det forholder sig sådan.

For at få en gratis plads skal du i feltet ’Bemærkninger til uddannelsesinstitutionen’ skrive; “Jeg ønsker at søge gratis deltagelse” og angive, hvor du arbejder. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”-princippet.

Hvis du arbejder i fx det almene skolesystem, behandlingspsykiatrien eller på beskæftigelsesområdet, eller sidder med rene myndighedsopgaver, er du som udgangspunkt ikke omfattet af bevillingen.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Efterår 2026

Samtaler med børn, unge og familier- tonet mod den fagprofessionelle rolle på børne- og ungehjem

Start- og slutdato

17.09.26 - 19.01.27

Tilmeldingsfrist

06.08.26

Nummer

1197067

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.400 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

Undervisningsdage: 17.09, 01.10, 22.10, 05.11, 26.11, 10.12, 07.01, 19.01. Alle dage kl. 9.00-15.00.

Eksamensdage: 08.02, 09.02 og 10.02

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Katrin Leicht Schnohr

Lektor

+45 51 38 05 53