Gå til indhold

Personalejura i den offentlige sektor

Personalejuridiske spilleregler.

Dette modul på 10 ECTS er en del af diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Med dette modul får du kendskab til retsregler og den retspraksis, der knytter sig til ansættelser i det offentlige.

Du lærer at håndtere retlige problemstillinger mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Du bliver i stand til, på et juridisk grundlag, at træffe afgørelser i konkrete personalesager. Samtidig får du indblik i de retlige spilleregler, der gælder mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Det faglige indhold

På dette modul beskæftiger vi os bl.a. med:

  • Kollektiv arbejdsret
  • Individuel ansættelsesret
  • Tjenestemandsbegrebet
  • Ligebehandlingsreglerne
  • Det væsentligste retspraksis på det ansættelsesretlige område
  • Det dobbelte retsgrundlag, som behandler forvaltningslovens samspil med de ansættelsesretlige regler på det offentlige ansættelsesområde
  • Konsekvenserne af at tilsidesætte ansættelsesretlige regler

Modulets omfang

10 ECTS: 9 dage a 6 timer

Eksamen: Fire timers skriftlig eksamen.

Den skriftlige prøve finder sted hjemmefra.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Forår 2025

Personalejura i den offentlige sektor

Start- og slutdato

Forår 2025

Tilmeldingsfrist

14.11.24

Nummer

0621910

Ledighed

Ledige pladser

Pris

12.000 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Ugedag: følger, Undervisningsdage: Datoer oplyses senest 4 uger før undervisningsstart

Forår 2026

Personalejura i den offentlige sektor

Start- og slutdato

Forår 2026

Tilmeldingsfrist

01.12.25

Nummer

0875115

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Annonceres senere

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00

Mette Langelund Klit

Lektor

+45 24 29 63 61