Gå til indhold

Ledelse i bestyrelsesarbejdet – tonet mod sociale tilbud

Styrk dine kompetencer inden for bestyrelsesarbejde, og lær at lede, udvikle og tage ansvar for private sociale tilbud.

Dette modul på 5 ECTS er en del af diplom i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Det får du ud af modulet

Du får viden og redskaber til at varetage bestyrelsesarbejde i private sociale tilbud.

På modulet lærer du at:

  • Forstå bestyrelsens rolle, ansvar og opgaver i private sociale tilbud
  • Stille krav til de informationer og data, du skal bruge for at træffe beslutninger og tage ansvar som bestyrelsesmedlem
  • Håndtere komplekse situationer og udviklingsopgaver i bestyrelsesarbejdet
  • Udvide dit netværk med andre bestyrelsesmedlemmer og ledere af sociale tilbud

Det faglige indhold på modulet

Modulet har fokus på fire centrale områder inden for bestyrelsesarbejde i private sociale tilbud.

Bestyrelsens ledelse af kerneopgaven (HVAD)

  • Bestyrelsesansvar – etik, kvalitet og data i bestyrelsesarbejdets organisering

Bestyrelsens beslutningsgrundlag (HVORFOR)

  • Ressourcestyring – det økonomiske ansvar – flere bundlinjer
  • “Gå på opdagelse i egen organisation”. Opbygning af bestyrelsens egen database.

Bestyrelsens ledelsesopgaver (HVORDAN)

  • Kvalitet i sociale tilbud – Refleksion over kvalitetsbegrebet og bestyrelsens rolle
  • Kvalitet i beslutningstagning

Bestyrelsens strategi (HVORHEN)

  • Bestyrelsens strategiske arbejde og forandringsteori
  • Strategisk kommunikation og krisekommunikation
Figur det viser ledelse af bestyrelsesarbejdet - tonet mod sociale tilbud

Om undervisning og eksamen

Undervisningen

Undervisningen veksler mellem fysisk fremmøde og onlineundervisning. Du arbejder med litteratur, podcasts, videoer og digitale læringsforløb samt mindre opgaver, som du løser alene eller sammen med andre.

Din aktive deltagelse og forberedelse er en vigtig del af undervisningen.

Modulet er praksisnært, så du løbende kan bruge det, du lærer, i bestyrelsesarbejdet på dit eget sociale tilbud.

Eksamensform

Eksamen foregår online som en mundtlig prøve med et skriftligt oplæg, som du afleverer inden eksamen.

Du kan opnå 5 ECTS-point ved at bestå modulet.

Hvem deltager?

Modulet er relevant for både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer og ledere af sociale tilbud. Det henvender sig også til dig, der ønsker at få viden om bestyrelsesarbejde på det sociale område.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Forår 2027

Ledelse i bestyrelsesarbejdet - tonet mod social tilbud

Start- og slutdato

03.03.27 - 21.05.27

Tilmeldingsfrist

12.01.27

Nummer

1308482

Ledighed

Ledige pladser

Pris

13.400 kr.

Hvor

Tagensvej 18 - Kombineret online og fremmøde

ECTS

5

Hvornår

Se alle datoer

Intromøde online: 03-03-2027

17-03 kl. 10.00 – 16.00

18-03 kl. 09.00 – 15.00

Webinar 1: 31-03 kl. 10.00 – 12.00

14-04

15-04 kl. 09.00 – 15.00

Webinar 2: 28-04 kl. 10.00 – 12.00

Individuel eksamen online: 19-05 - 21-05-2027

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Erik Vestergård

Lektor

+45 23 84 06 19