Introduktionskursus i AI og informationssikkerhed for HK’ere i kommuner og regioner
100% støtte via Den Kommunale Kompetencefond.
HK, KL og KP tilbyder et endagskursus til dig, der er HK’er, i grundlæggende forståelse for AI (kunstig intelligens) og informations- og cybersikkerhed. Det er med 100% refusion fra Kompetencefonden.
Målet er at inspirere og motivere dig til at arbejde videre med temaerne hjemme i egen organisation, og at fortsætte på moduler i enten AI eller Informations- og cybersikkerhed på akademi- eller diplomniveau.
Om kurset
Om AI:
AI er ikke længere på teststadiet i de fleste kommuner og regioner. Det bliver brugt som sparringspartner ved ideudvikling, til at danne sig overblik over lange dokumenter, formulere udkast til breve og forberede sig til møder eller samtaler.
Det kommer ikke til at erstatte den administrative medarbejder, men det stiller krav til medarbejderen om at kunne anvende teknologien og – ikke mindst – at kunne bruge sin faglighed og dømmekraft til at vurdere svaret og brugbarheden fra en AI.
Interessen for AI er stor, men mange medarbejdere tøver stadig. De er usikre på selve brugen og på, hvilke data de må indtaste. Samtidig rejser det spørgsmål som:
Kan man overhovedet stole på resultatet?
Denne tvivl betyder, at mange medarbejdere enten holder sig tilbage eller bruger AI uden egentlig at vide, om de gør det rigtigt. Modulet er udviklet til netop at bygge bro over denne usikkerhed.
På kursusdagen får du
- Indsigt i hvad AI er og kan, herunder de overordnede lovmæssige rammevilkår.
- Potentialer og brugsscenarier: Få en forståelse for potentialerne ved at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen og forståelse for konkrete brugsscenarier nu og på sigt.
- Opmærksomhed: Kende og blive i stand til, at pege på forbehold vedr. juridiske, etiske og faglige hensyn ved brug af AI.
Om Informations- og cybersikkerhed:
Truslen fra it-kriminelle er rykket tæt på den offentlige forvaltning, og som en af verdens førende digitale nationer er vi et oplagt mål.
På kursusdagen får du en introduktion til hvad It- og cybersikkerhed er og hvordan du kan være med til at sikre dig og din arbejdsplads imod det.
- Indsigt: Få indsigt i informations- og cybersikkerhed, herunder de overordnede lovmæssige rammevilkår.
- Bedste praksis: Bliv introduceret for bedste praksis inden for informations- og cybersikkerhed, herunder fokus på nye opgaver
- Trusler og risikostyring: Få indsigt i trusler, sikkerhedshændelser og betydning af risikovurdering og -styring
Kurset vil også have fokus på at træne den digitale forestillingsevne og give mulighed for at gentænke og udvikle egne opgaver og kompetencer vha. digitalisering.
Kursusdagen, skabt i samarbejde mellem HK og KL, er designet til at styrke administrative medarbejdere i kommunen og gøre det muligt for jer at navigere sikkert og effektivt i en digital fremtid.
Her får du indsigt i, hvordan teknologi som kunstig intelligens og cybersikkerhed kan blive produktive redskaber i dit daglige arbejde, samtidig med at du lærer at gentænke opgaveløsning og samarbejde.
Skræddersyede kurser for maksimal relevans
Et af de mest betydningsfulde elementer ved kurset er, at hold skræddersys i tæt samarbejde med kommunen. Fagområder, deltagerforudsætninger og lokale ønsker bliver nøje overvejet for at sikre, at kurset er tilpasset jeres specifikke behov og udfordringer.
Denne tilgang gør det muligt at levere et kursus, hvor indholdet er relevant og umiddelbart anvendeligt i jeres daglige administrative arbejde – så I får mest muligt ud af dagen.
Om undervisningen
- Kurset blander oplæg, med konkrete og praktiske øvelser og refleksion
- Kurset er tilpasset det fagområde, du kommer fra, så casene er relevante og genkendelige
Er kurset noget for mig?
Ja, hvis du er:
- Ansat på en HK-overoverenskomst og arbejder i en kommune eller region
- Gerne hele afdelinger eller hold fra din kommune eller region, men du/I kan også deltage sammen med kursister fra andre kommuner inden for samme fagområde
Tal med leder og TR om kurset. Hvis I samler et hold på 15 til 25 medarbejdere, kan introkurset holdes på arbejdspladsen.
I skal så vidt muligt arbejde indenfor samme fagområde og løse ensartede opgaver, da kurset tager udgangspunkt i jeres hverdag og faglighed. I kan fx være en borgerservice, der gerne vil blive klogere på mulighederne for at integrere AI i jeres arbejde.
Eller I kan som kommune samle 15 skolesekretærer, der gerne vil tage introkurset. Er man en lille kommune eller arbejdsplads kan man tage kurset sammen med arbejdspladser i nabokommunerne for at samle nok deltagere til et hold. Dette er også en god mulighed for at mødes og vidensdele på tværs.
Du kan også tilmelde dig individuelt
Hvis du ikke kan få samlet en stor nok gruppe til et skræddersyet kursusforløb, kan du også tilmelde dig individuelt. Det gør du nederst på siden her, hvor du kan vælge mellem flere hold. Husk samtidig at søge støtte hos Den Kommunale Kompetencefond til 100% dækning af udgifterne.
Undervisere
Daniel Sune Kristensen
Cand. soc. i International Sikkerhed & Folkeret v/ Syddansk Universitet
Nina Rasmussen
Cand.tech.soc. og lektor på akademi- og diplomuddannelsen i Offentlig administration og forvaltning på Københavns Professionshøjskole
Søg om 100% støtte fra Den Kommunale Kompetencefond
Du kan søge finansiering af introkursus fra en særlig pulje på HK Kommunals område i Den Kommunale Kompetencefond – der dækker 100 pct.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først til mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig vises på kp.dk med en ”Ansøg”-knap efter tilmeldingsfristen, er der fortsat ledige pladser, og du kan stadig tilmelde dig.
Hvis der er venteliste, fremgår det af kursussiden.
Alle meddelelser om optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding
Afmelding skal ske skriftligt til Studieservice.
Følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet deltagerbetalingen.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen. Inden aktiviteten starter, har du dog mulighed for at:
- give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten på grund af sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du ved afmelding for hele deltagerbetalingen.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du skifte til en anden aktivitet?
Vi hjælper dig gerne
- Hvis der er mere end 4 uger til aktivitetens start:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice, og tilmeld dig den ønskede aktivitet via kp.dk. - Hvis der er mindre end 4 uger til aktivitetens start:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal kontakte Studieservice skriftligt på stu-vu@kp.dk. Husk at oplyse aktivitetens nummer og/eller titel i din mail.
Pris og betaling
Prisen fremgår af det enkelte kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Alle kursuspriser vises med og uden moms. På kurser udbudt som åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af kursusopslaget, om prisen er med eller uden moms.
Når du er optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren. Fakturaen skal betales inden den betalingsfrist, der fremgår af fakturaen.
Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
- Der udstedes kursusbevis for kurser på minimum 12 timer.
- For at modtage et kursusbevis må du maksimalt have 20 % fravær.
- Kursusbeviser sendes som Digital Post.
- Der udstedes ikke bevis for temadage.
Efterår 2026
Introduktionskursus i AI og informationssikkerhed for HK´ere i kommuner og regioner
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Moduler på akademi- eller diplomniveau
Efter introkurset vil du og dine kolleger måske have lyst til at gå videre med et modul om AI og/eller informations- og cybersikkerhed på akademi- eller diplomniveau. Kan I samle et hold på 15 deltager, så kommer vi gerne ud på jeres arbejdsplads og afholder modulet. Det giver god mulighed for at mødes og vidensdele på tværs af jeres arbejdsplads. Der er også mulighed for tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond til moduler.
Vi glæder os til at inspirere dig til at tænke nyt og skabe en kommunal administrativ fremtid, hvor teknologi ikke blot understøtter, men også forbedrer de administrative kerneopgaver.
Moduler
- Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser - Københavns Professionshøjskole - Akademi-niveau
- Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser - Københavns Professionshøjskole - Diplom-niveau
- Grundlæggende IT-sikkerhedsarbejde i organisationen - Københavns Professionshøjskole - Akademi-niveau
- Grundlæggende IT-sikkerhedsarbejde i organisationen - Københavns Professionshøjskole - Diplom-niveau
- Digital service og innovation - Akademi-niveau
- Fra data til udvikling af praksis - Diplom-niveau
- Digitale forandringsprocesser - Diplom-niveau
Kurser
Artikler
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: