Afgangsprojekt PD i Vejleder i alternative kommunikationsformer (ASK vejleder)
Dette modul på 15 ECTS er en del af uddannelsesretningen vejleder i alternative og supplerende kommunikationsformer (ask-vejleder) på den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om afgangsprojektet
Modulet er et retningsspecifikt modul, der udgør afslutningen på den pædagogiske diplomuddannelse i Vejleder i alternative kommunikationsformer (ASK vejleder).
Du formulerer et emne med tilknytning til de obligatoriske og de retningsspecifikke moduler, du har deltaget i og skal demonstrere indsigt i og forståelse for professionsrelevante teorier, metoder, viden og forskning.
I forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojektet modtager du vejledning fra en fagperson udpeget af modulets ansvarlige.
Der er ikke undervisning knyttet direkte til modulet, men Københavns Professionshøjskole arrangerer skriveværksteder og litteratursøgningskurser mm. I forbindelse med afgangsprojekt, som kraftigt anbefales.
Der vil være en fælles introduktionsgang til afgangsprojektet i PD generelt på vegne af den fælles studievejledning. Det anbefales, at du deltager i dette.
Vejleder tildeles efter kontakt med den fagansvarlige for modulet, enten ved introduktionsmødet eller ved at kontakte den fagansvarlige direkte.
Det faglige indhold på modulet
Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at
- intervenere i forhold til specialpædagogiske problemstillinger vedrørende mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder
- facilitere et samarbejde med relevante aktører om at håndtere komplekse problemstillinger på individ, gruppe- og organisationsniveau der kan udvikle kommunikationsmiljøer
- påtage sig et ansvar for at vejlede målgruppen, kolleger, ledelse og pårørende og igangsætte forandringsprocesser i organisationen
For at opnå disse kompetencer skal den studerende
Viden
- have indsigt i handicapsyn og lovgivning på området samt en grundlæggende viden om kommunikation. Herunder også kommunikationens og samspillets betydning for den enkeltes udvikling og livskvalitet.
- have kendskab til forskningsbaseret viden og nyere teorier indenfor alternative og supplerende kommunikationsformer samt have kendskab til afdæknings- og interventionsformer omkring den enkelte og i kommunikationsmiljøet.
- have viden om lærings- og udviklingspotentialer i forhold til sproglig udvikling samt viden om organisationens betydning for denne udvikling.
Færdigheder
- kunne anvende metoder til at beskrive, analysere og evaluere praksis, samt anvende og reflektere over kommunikationsteknologier inden for alternative og supplerende kommunikationsformer.
- kunne iværksætte indsatser omkring den enkelte person med komplekse kommunikationsbehov, samt i miljøet omkring den enkelte, herunder demonstrere sine færdigheder som kompetent kommunikationspartner.
- kunne rådgive og vejlede kolleger, ledelse og faglige samarbejdspartnere med henblik på at styrke og udvikle organisationen til et kommunikationsmiljø, der understøtter udviklingsmuligheder for mennesker med komplekse kommunikationsbehov.
Om undervisningen
Afgangsprojektet består primært af selvstændigt arbejde, støttet af individuelt aftalt vejledning. Desuden tilbydes fælles aktiviteter i form af kurser og seminarer. Datoer og indhold for disse annonceres under studiestøttende aktiviteter.
Hvem deltager?
Studerende på den pædagogiske diplomuddannelse, der har minimum 2 af retningens fagmoduler, samt de obligatoriske moduler
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Forår 2026
Afgangsprojekt Vejlederuddannelser - (ASK-vejleder)
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: