Gå til indhold

At blive far eller mor er ikke altid en lykkelig begivenhed

Som sundhedsfaglig kan du være med til at sikre, at symptomer på fødselsdepressioner bliver opdaget tidligt, så familier får den rette hjælp og behandling.

En fødselsdepression kan ramme både far og mor og er ofte omgærdet af tabu, selvstigmatisering og en gennemgribende tavshed. ’For der må jo være noget helt galt med mig, hvis ikke jeg elsker eller har overskud til mit barn’.

Når lykkefølelse erstattes af skyld og skam

I Danmark rammes ca. 11 % af alle mødre og 7-8 % af alle fædre af fødselsdepression. At blive ramt af fødselsdepression er for en forælder en meget overrumplende og svær situation at være i, for det hele skulle være så godt og føles både naturligt og lykkeligt.

”Den fødselsdeprimerede kan opleve en ’skyld og skam ’-følelse, der både bunder i et stigma fra samfundet – venner, mødregruppe, familie etc. – og en selvstigmatisering, hvor man skammer sig over, at man fx hverken har overskud, føler lykke eller stor kærlighed til det nyfødte barn. De ramte føler sig alene og skyldige over, at de oplever denne følelse, og det er svært at italesætte den både over for relationer, men også til det fagpersonale de møder. Det er netop derfor, at det er utroligt vigtigt, at vi som fagpersoner er klædt på til at møde disse familier, så de tør opsøge og få den nødvendige hjælp så tidligt som overhoved muligt”, siger Mette Heneberg, jordemoder og specialkonsulent på Københavns Professionshøjskole, Videreuddannelsen.

Tidlig opsporing og tværprofessionelt samarbejde betyder hurtigere og bedre hjælp

I dag bliver Edinburgh Postnatale Depressionsscore (EPDS) brugt mange steder i Danmark til at opspore forældre, som er i risiko for fødselsdepression.

Opsporingsredskabet bruges af sundhedsplejersker i størstedelen af landets kommuner og anvendes til, at symptomer på fødselsdepressioner bliver opdaget tidligt, så familier hurtigt kan få den rette hjælp og behandling – som fx videre udredning hos egen læge, henvisning til teams for sårbare eller yderligere opfølgning.

Udover denne tidlige opsporing af symptomer på fødselsdepression er det tværprofessionelle samarbejde essentielt for at sikre en hurtig, korrekt og bred indsats målrettet ramte familier.

Sundhedsstyrelsen og Københavns Professionshøjskole har samarbejdet om at opkvalificere viden om fødselsdepression hos sundhedsplejersker, jordemødre og sygeplejersker i almen praksis og styrke samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper.

Det skete blandt andet ifm. to kursusdage i henholdsvis København, Odense og Århus. I forlængelse af de afholdte kursusdage har Sundhedsstyrelsen udviklet en lang række forskelligt materialer til borgere og fagfolk for at øge viden om fødselsdepression og bidrage til at nedbryde fordomme og skabe større åbenhed i samfundet.

“Vi ved, at sårbare familier henvender sig i mindre grad til sundhedsvæsenet og er derfor mere afhængige af, at der er en kontakt mellem fagprofessionelle, udveksling af informationer på tværs af enheder og et tæt tværsektorielt samarbejde. Der ses en forhøjet forekomst af fødselsdepression blandt kvinder og mænd, som tidligere har haft en depression, tidligere ramte af fødselsdepression, personer på overførselsindkomst, etniske minoriteter, socialt isolerede, unge forældre, i familier med vold mv. Hvis vi skal hjælpe disse grupper og fremme afstigmatisering forbundet med fødselsdepression er et tværprofessionelt samarbejde centralt” siger Mette Heneberg.

Fem samtalegreb, der kan åbne samtalen om fødselsdepression

Når så du står over for en vordende eller nybagt far eller mor, der er ramt af en fødselsdepression, kan du som sundhedsfaglig være med til at overkomme stigmatisering ved at spørge ind til og åbne op for den svære samtale. Det er her vigtigt, at du gør det tydeligt over for den ramte, at han/hun ikke er alene. Det er vigtigt at kunne sige højt: ’Jeg kan godt forstå, at du har det sådan her, men du er ikke den eneste, der har det på den måde’.

For det er det, de tror, at de er.

Alene.

Her er fem greb, som Sundhedsstyrelsen og Københavns Professionshøjskole anbefaler, du bruger til at åbne op for den svære samtale om skyld og skam ifm. symptomer på en fødselsdepression:

  1. Tydeliggør, at den ramte ikke er alene

    Læg vægt på, at forælderen ikke er alene om sine følelser. Flere mennesker kæmper med følelsen af, at de ikke slår til som forælder, eller at de fortryder at have fået et barn.

  2. Åbn op for den svære samtale

    Fortæl forælderen, at du godt kan rumme de tanker, der fylder hos dem, uanset hvad de drejer sig om.

  3. Mød ikke personen med samme modstand, som de kan møde dig med

    Selvom personen er afvisende eller tilbageholdende, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke vil have din hjælp. Det er et menneske, der kæmper.

  4. Identificér og bekræft forælderen i de ting, der fungerer

    Det er vigtigt, at du holder øje med, hvad der fungerer hos forælderen og bekræfter dem i det. På den måde skaber du håb.

  5. Spørg ind til selvmordstanker

    Spørg ind til personen med fødselsdepression, hvis du mistænker, at vedkommende er selvmordstruet. Husk, at du ikke kan fremprovokere et selvmordsforsøg ved at spørge ind til det.

Hvordan opdager jeg en tidlig fødselsdepression?

Det skal du som sundhedsfaglig holde øje med, når du er i kontakt med vordende eller nybagte forældre:

  • Nedtrykthed eller angst
  • Manglende energi
  • Problemer med at sove, spise og koncentrere sig
  • Følelse af skyld og skam
  • Stor bekymring for, om man kan slå til i rollen som forælder
  • Kort lunte, vredesudbrud og trækker sig fra familien
  • Lyst til at stikke af eller begrave sig i arbejde, computerspil eller byture med vennerne

Materiale fra Sundhedsstyrelsen

Få her materialet fra Sundhedsstyrelsen, som har til formål at øge viden om fødselsdepression, bidrage til at nedbryde fordomme og skabe større åbenhed i samfundet.

Vil du vide mere?

Er du interesserede i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af kompetenceudvikling, der styrker det tværfaglige samarbejde og kvaliteten i sundhedsvæsenet? Så se her.

Moduler

Skræddersyede forløb/konsulentydelser

Københavns Professionshøjskole er specialiseret i at lave kompetenceudvikling inden for sundhedsområdet og tilbyder alle former for skræddersyede forløb med stærke rødder i forskning og praksisfeltet.

Kontaktperson

Mette Heneberg

Chefkonsulent

+45 51 38 04 46