Gå til indhold
Portræt af Gry Segoli

Ældrereformen: hvad kræver det at komme i mål med tværfaglig helhedspleje?

Kommunernes omstilling til helhedspleje stiller bl.a. krav om mere faglig refleksion, stærke faglige fællesskaber og daglig sparring.

Over alt i landet er den kommunale, borgernære sundhedsindsats i gang med en proces fra en indsatsbaseret ældrepleje til en tværfaglig helhedspleje. Transformationen sker som et resultat af Ældrereformen, der trådte i kraft 1. juli 2025. Det stiller en række nye og komplekse krav både til måden at organisere helhedsplejen på og til de kompetencer, der skal være til stede hos medarbejdere og ledere.

Der skal arbejdes tværfagligt, og den ældres selvbestemmelse skal i fokus, samtidig med at indsatserne skal bygge på en forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgang.

Ledere og medarbejdere skal både udvikle deres kompetencer og gentænke deres roller i en dynamisk kontekst. Men hvad kræver det egentlig at tilpasse sig disse ændringer, og hvor er de største udfordringer i processen?

Mine kolleger og jeg har spurgt en række kommuner i Region Hovedstaden om, hvilke forandringsbehov de oplever for deres ledere og medarbejdere. Baseret på de mange samtaler har vi identificeret nogle centrale faktorer, som skal være til stede for at komme i mål med intentionerne i Ældrereformen.

  • Refleksioner og faglighed skal bruges til at spille hinanden gode

    I mange kommuner oplever ledere, at medarbejderne skal genfinde modet til at bruge deres faglige skøn og tage ansvar for fælles beslutninger i hverdagen. Det handler ikke kun om at følge retningslinjer, men om at kunne reflektere over praksis og vurdere, hvad der er bedst for den enkelte borger i forskellige situationer. Refleksionen kræver en dybere forståelse af de individuelle behov hos borgerne og en evne til at anvende teoretisk viden i praksis. Samtidig skal medarbejderne kunne samarbejde på tværs af fagligheder og bringe hinandens styrker i spil – også når det udfordrer vante arbejdsgange og kræver en ny tilgang til opgaveløsningen.

  • Det faglige fællesskab skal styrkes

    For ledere betyder omstillingen, at de i højere grad skal facilitere og understøtte samarbejdet blandt medarbejderne frem for at bruge en styrende ledelsesform. Tillidsbaseret ledelse, hvor der gives plads til faglig refleksion og dialog, bliver afgørende for at skabe psykologisk tryghed og udvikling blandt medarbejderne. Det er essentielt, at lederne får skabt et miljø, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at dele deres observationer og faglige overvejelser. Det fremmer en åben kultur for læring og udvikling. Mange steder arbejdes der med duoledelse og søsterteams for at styrke nærheden og det faglige fællesskab, og det fører ofte til mere effektive og engagerede arbejdsprocesser.

  • Sparring og erfaringsudveksling skal foregå dagligt

    Der er et voksende fokus på praksisnær læring. Kompetenceudvikling skal ikke kun foregå på kurser, men også i hverdagen gennem sparring, feedback og fælles refleksion over konkrete situationer, der opstår i arbejdet med borgerne. Det kræver, at både ledere og medarbejdere får delt deres erfaringer og lærer af hinanden. Det kan styrke samarbejdet og forbedre den samlede kvalitet af plejen og rehabiliteringen.

  • Der skal skabes en fælles forståelse og klare mål

    Det er afgørende, at alle har en fælles forståelse af, hvad helhedspleje og rehabilitering egentlig betyder i praksis. Det handler om at sætte borgerens mål i centrum, arbejde forebyggende og vedligeholdende og sikre, at indsatserne hænger sammen på tværs af faggrupper. Denne sammenhæng er essentiel for at kunne levere en helhedsorienteret indsats, der ikke blot adresserer akutte behov, men også understøtter borgerens langsigtede trivsel og selvstændighed.

Udvikling og forandring kommer ikke af sig selv

Men hvordan kan kommunerne komme videre? Transformationen til helhedspleje kræver ikke blot vilje til forandring, men også målrettet kompetenceudvikling. 20 kommuner og en række private leverandører har foreløbig fået støtte fra Praksisnær kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til helhedspleje, som er et samarbejde mellem KL, Danske SOSU-skoler og Danske Professionshøjskoler, der skal styrke omstillingen til helhedspleje i ældreplejen. Derudover findes der en række relevante videreuddannelser og moduler, som understøtter både medarbejdere og ledere i processen.

For social- og sundhedsassistenter kan akademimodulerne Sammenhængende forløb og Pædagogik og kommunikation bidrage til at styrke evnen til at samarbejde, vejlede og kommunikere med kolleger, borgere og pårørende. Det er afgørende i en tid, hvor det tværfaglige samarbejde og borgerens mål og selvbestemmelse skal være styrende for indsatsen.

For nøglepersoner og koordinerende funktioner er diplommodulet Kommunikation et oplagt valg. Modulet giver kompetencer i at skabe sammenhæng og koordinering på tværs af fagligheder og sektorer – en kerneopgave i helhedsplejen.

For sygeplejersker anbefales Specialuddannelse i borgernær sygepleje, som styrker det kliniske lederskab, klinisk beslutningstagen, rehabiliterende tilgang og evnen til at indgå i tværfaglige samarbejder. Uddannelsen understøtter sygeplejerskens rolle som både faglig specialist og aktiv deltager i helhedsplejen.

For ledere er der behov for uddannelser, der understøtter faciliterende og tillidsbaseret ledelse. Her kan moduler fra Diplomuddannelsen i ledelse være relevante – fx med fokus på faglig ledelse, psykologisk tryghed og udvikling af teams.

Kontakt

Hvis I er interesserede i at høre mere, er I velkomne til at kontakte mig.

Gry Segoli

Gry Segoli

Lektor og programleder

+45 51 63 27 24