Gå til indhold
Kvinde foran computerskærm

Online infomøde – diplom i offentlig forvaltning og administration

Kom og hør om diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration og uddannelsens forskellige moduler.

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 30. maj 2024
Kl. 15.00 - 16.30

Sted

Pris

Gratis – inviter gerne en kollega med

Tilmeld

Til dig, der sidder i en funktion med en forvaltningspraksis og søger faglig udvikling.

Denne eftermiddag har du mulighed for at høre om, hvad en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration egentlig er. Du kommer til at møde undervisere og tidligere studerende, som vil fortælle om uddannelsens faglige indhold, om deres erfaringer med at videreuddanne sig på KP, og hvordan de bruger moduler eller hele uddannelsen i deres arbejde.

Vi udbyder diplomuddannelsen i København, Fredericia og på Bornholm. Du kan både tage hele uddannelsen eller blot de moduler, som er relevante for dig i dit arbejde.

Gennem uddannelsen eller udvalgte moduler bliver du kvalificeret til at varetage endnu mere komplekse funktioner og udviklingsopgaver i den offentlige forvaltning.

Diplomuddannelsen er for dig, som arbejder med – eller har lyst til at arbejde med – offentlig forvaltning og administration i fx en kommune, en region eller en statslig institution. Du vil få et netværk med de andre studerende, som kan være til gavn for dig i din fremtidige opgaveløsning.

Program

  • Videreuddannelsesleder Tove Enggrob Boon byder velkommen!

  • Introduktion til Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

    v. Videreuddannelsesleder Tove Enggrob Boon

    • Om uddannelsens indhold og opbygning
    • Afrundes med mulighed for spørgsmål.
  • Tidligere studerende fortæller

    Mød to tidligere studerende der fortæller om deres baggrund for at vælge uddannelsen, hvordan de rent praktisk har fået det til at fungere, deres udbytte af uddannelsen, og hvordan den understøtter deres arbejde.

    Lektor Nina Rasmussen faciliterer samtalen. Afrundes med mulighed for spørgsmål.

  • Få et indblik i nogle af vores særligt efterspurgte moduler

    Forvaltningsret – Få grundig indsigt i de juridiske regler for god sagsbehandling, og lær at bruge reglerne i praksis (obligatoriske modul) v. Lektor Mette Langelund Klit

    Organisationspsykologi, udvikling og omstilling – den levende organisation. Fra defensiv omstilling til offensiv ændring (valgmodul) v. Lektor Anne-Mette Krifa

    Projektledelse – Lær at styre dine projekter i mål med sikker projektledelse v. Lektor Kaare Thomsen

    Digitale forandringsprocesser – hvordan teknologier som fx ChatGPT, Robot Process Automation (RPA) og Machine Learning (ML) / kunstig intelligens (KI/AI) aktuelt anvendes til at udvikle den offentlige forvaltning (valgmodul) v. Lektor Nina Rasmussen

  • Praktisk om ansøgningsprocessen

    v. Lektor Anne-Mette Krifa

    • Et modul ad gangen eller en hel uddannelse?
    • Fleksibel diplomuddannelse, hvad er det?
    • Mulighed for realkompetencevurdering, alternativ ansøgningsmulighed (RKV)
    • Omstillingsfonden og Kompetencefonden. Hvor kan jeg søge, og hvor meget kan jeg få?
    • Afmystificering af eksamen
    • Afrundes med mulighed for spørgsmål.
  • Tak for i dag!

Hvem deltager?

Deltagerne kan have meget forskellige baggrunde. Lige fra HK’ere, fuldmægtige, konsulenter, specialkonsulenter og chefkonsulenter, som kommer fra primært centraladministrationen og kommuner.

Læs om adgangskrav til diplomuddannelsen

For at blive optaget på diplomuddannelsen eller på et af dens moduler skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Kontakt studieservice

Er du forhindret i at deltage i arrangementet, men har spørgsmål vedrørende uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte studieservice på:

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Træffetid bedst på hverdag mellem kl. 9.00 og 13.00

Kontaktpersoner

Nina Rasmussen

Lektor

+45 24 29 64 08

Anne-Mette Krifa

Lektor

+45 51 63 25 66

Mette Langelund Klit

Lektor

+45 24 29 63 61