Vil I etablere faste teams i ældreplejen?

Kvalitet i ældreplejen kræver tætte relationer mellem den sundhedsprofessionelle og den ældre borger. Det er ikke ny viden. Men hvordan skaber vi så mere personkontinuitet omkring den ældre borger og mere tid til omsorg i ældreplejen?

Det spørgsmål har vi stillet til to af Københavns Professionshøjskoles seniorforskere, Mathias Meijer og Benjamin Olivares Bøgeskov, som gennem det sidste år har undersøgt, hvad der skal til for at komme godt i gang med etablering af faste teams i ældreplejen med inspiration fra Buurtzorg-modellen.

”Når vi taler med medarbejderne og ledelsen i ældreplejen, er der ingen tvivl om, at der er et ønske og en motivation for at udvikle ældreplejen og i stadig højere grad sætte medarbejderne fri og borgeren i centrum. Alt tyder på, at det vil være hensigtsmæssigt at kigge på, hvordan der meningsfuldt kan udvikles faste teams med et større handlerum og et tværfagligt samarbejde, som øger kvaliteten, omsorgen og nærværet i en værdig ældrepleje. Den hollandske Buurtzorg-model kan tjene til inspiration, men kan langt fra levere alle svarene”, siger de to seniorforskere.

Viden om lokal praksis

Hver kommune har sine egne strukturer, erfaringer og måder at gøre tingene på. Viden om lokal praksis er derfor vigtig, når man i en kommune skal finde frem til sine egne organisations- og samarbejdsmodeller ved indføring af selvstyrende teams i ældreplejen. Det er samtidig vigtigt at anerkende, at en teamstruktur i mange tilfælde kræver nye kompetencer hos både ledelse og medarbejdere. Det er nemlig fundamentalt en anden måde at arbejde på.

”Det er nemt at se alle fordelene ved Buurtzorg-modellen, men det er straks sværere at se, hvordan modellen præcis kan passe ind i en dansk kontekst. Det viser sig også i de erfaringer, som man har gjort sig både i Danmark og internationalt, og det er bemærkelsesværdigt, hvor få konkrete beskrivelser, der er at finde om, hvordan Buurtzorg-modellen konkret skal udmøntes. Derfor er vores udgangspunkt at sammentænke forskning, lokal praksis og kompetenceudvikling for derigennem at understøtte udviklingen af selvstyrende teams i de enkelte kommuner”, fortæller Benjamin Olivares Bøgeskov.

Hav tydelige mål om, hvilke forandringer I ønsker

Når man arbejder med nye måder at organisering ældreplejen på, er det vigtigt at have de lokale forhold, mål og barrierer for øje. Det skal være tydeligt, hvilke forandringer man ønsker med selvstyrende teams. Og det er vigtigt at justere processen løbende, når man støder på forhindringer undervejs, anbefaler Mathias Meijer:

”Udvikling af selvstyrende teams i de enkelte kommuner har mange ubekendte, så man skal være ret præcis i forhold til, hvilke forandringer man konkret ønsker. Dernæst kræver forsøg med selvstyrende teams en opmærksomhed på, om der sker de ønskede ændringer i praksis og en afdækning af mulige barrierer. Vi arbejder derfor på tværs af forskning og videreuddannelsestilbud. Det betyder, at vi dels tilbyder skræddersyet kompetenceudvikling, og dels at vi minutiøst følger forandringsprocessen gennem flere afprøvninger. Og undervejs foretager de nødvendige justeringer, der skal til for at sikre de ønskede resultater i kommunen.”

Vigtige opmærksomhedspunkter

Vil I arbejde med faste selvstyrende teams i ældreplejen, er der flere spørgsmål at tage stilling til. De to seniorforskere stiller ofte følgende spørgsmål til de kommuner, der er ved at indføre faste teams:

Hvad er jeres succeskriterier?

• Hvordan ved I, om I lykkes med at arbejde i faste teams?
• Hvilke adfærdsændringer forventer I hos medarbejdere og ledere?
• Hvordan skal de ældre borgere opleve det?

Hvad er rammen for, hvordan der skal arbejdes i teams?

• Hvilken grad af selvstyre vil I give til medarbejderne, og har de kompetencerne til det?
• Hvordan vil I sikre, at teamet tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov?
• Hvordan vil I dele viden om borgere internt i teamet, mellem teams, med sygepleje og med myndighed?

Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske justeringer er nødvendige?

• Hvilke ændringer i relationen mellem ledelse og medarbejdere er der behov for, hvis medarbejderne i højere grad skal træffe egne beslutninger?
• Hvilke styringsværktøjer bliver nødvendige?
• Hvordan sikres borgernes sikkerhed?

Hvordan vil I bruge den eksisterende viden?

• Hvordan vil I undgå de faldgruber, som andre afprøvninger af selvstyrende teams typisk har mødt?
• Hvordan vil I metodisk indsamle viden, der gør jer i stand til løbende at forbedre jeres måde at arbejde på?

Hvilken kompetenceudvikling har I brug for?

• Hvilke nye kompetencer skal udvikles hos ledere og medarbejdere, så I lykkes?

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan Københavns Professionshøjskole kan hjælpe jer med at etablere faste teams i ældreplejen? Så kontakt: