Gå til indhold

Unges identitet, fællesskaber og kultur

Dette modul på 10 ECTS er en del af akademiuddannelsen i ungdomspædagogik. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Det er målet med dette modul, at du lærer at:

  • kunne udvikle den pædagogiske indsats i forhold til den enkelte unge og grupper af unge
  • kunne inddrage ungdomskulturelle perspektiver i udformningen af den pædagogiske indsats i samarbejde med de unge.

For at opnå disse kompetencer skal du:

  • have forståelse af forholdet mellem unges liv, livsvilkår, udviklingsbetingelser, identitet og kultur
  • have viden om ungdomskultur og unges muligheder for deltagelse i fællesskaber
  • have viden om interkulturel pædagogik
  • have viden om metoder til at undersøge unges kultur
  • kunne identificere unges betingelser for at mestre ungdomslivet
  • kunne kombinere viden om ungdomsliv med unges egne perspektiver i ungdomspædagogisk praksis
  • kunne tilrettelægge og vurdere muligheder for deltagelse i fællesskaber i samarbejde med større børn og unge.

Bedømmelse

Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  1. Relevant erhvervsuddannelse
  2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  3. Gymnasial uddannelse
  4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os på:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Efterår 2027

Unges identitet, fællesskaber og kultur

Start- og slutdato

01.09.27 - 31.01.28

Tilmeldingsfrist

15.05.27

Nummer

1305939

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.750 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

Mandag kl. 9.00-14.00. Typisk 6-10 undervisiningsgange.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sussie Kiilerich Bonde

Lektor

+45 41 89 88 80