Gå til indhold

Udvikling af undervisning af talentfulde og højt begavede elever

Bliv bedre til at spotte højt begavede elever og skab læringsmiljøer, der udfordrer og udvikler deres potentiale.

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen didaktisk udvikling i skolen på den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Modulet henvender sig til dig, der vil udvikle undervisning til talentfulde og højt begavede elever i skolen.

Siden skoleåret 2024/25 har der været øget fokus på at identificere elever med høj begavelse tidligere i skoleforløbet. Modulet giver dig kompetencer til at identificere målgruppen, udvikle undervisning til elever med særlige forudsætninger og indgå i dialog med ledelse og kolleger om relevante indsatser og tiltag. Du bliver desuden i stand til at bidrage til udviklingen af en talentstrategi i samarbejde med skolens ledelse.

Det får du ud af modulet

Efter modulet kan du:

  • Identificere særligt dygtige, talentfulde og højt begavede elever
  • Træffe begrundede didaktiske valg i tilrettelæggelsen af undervisning til målgruppen
  • Planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning
  • Anvende undervisningsdifferentiering til at understøtte elever med særlige forudsætninger
  • Indgå i dialog med kolleger om udvikling af undervisning, der tilgodeser målgruppen
  • Medvirke til at koordinere indsatser på organisatorisk niveau
  • Bidrage til udviklingen af en talentstrategi i samarbejde med skolens ledelse

Det faglige indhold på modulet

På modulet arbejder du med:

  • Læringsmålsorienteret didaktik og læringsmålstyret undervisning
  • Identifikation af særligt dygtige, talentfulde og højt begavede elever
  • Begreber, definitioner og perspektiver på målgruppen
  • Undervisningsdifferentiering og didaktiske tilgange til elever med særlige forudsætninger
  • Planlægning, udvikling og evaluering af undervisning
  • Organisatoriske indsatser og samarbejde om talentudvikling i skolen

Om undervisningen

Modulet udbydes i samarbejde med Astra og gennemføres som internat på Sorø Akademi. Undervisningen er tilrettelagt som to internatforløb af tre dages varighed og retter sig mod alle skolens fagområder.

Hvem deltager

Modulet henvender sig til lærere, der ønsker at styrke deres kompetencer i arbejdet med talentfulde og højt begavede elever samt udviklingen af undervisning, der understøtter denne elevgruppe.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Der er pt. ingen aktive hold. Vi opdaterer denne side, så snart vi åbner for tilmelding til nye hold.

Har du spørgsmål til hold og tilmelding, kan du kontakte os på tlf.: 72 48 75 40 eller mail: stu-vu@kp.dk

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Per Bak Christensen

Lektor

+45 41 89 71 60