Gå til indhold

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt – tonet mod vold i nære relationer

Få styrket dine kompetencer til at arbejde opsporende og forandringsskabende med voldsudsatte borgere og familier.

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen vold i nære relationerden sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Det får du ud af modulet

På modulet får du en helhedsorienteret forståelse af vold i nære relationer og styrker dine kompetencer til at arbejde forebyggende og forandringsskabende. Indsatsen retter sig mod hele familien – den voldsudsatte, voldsudøveren og børn/unge – fordi varig forandring kræver, at alle parter inddrages.

Dialog Mod Vold og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)

Dialog Mod Vold og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) er medundervisere på modulet.

De bidrager med specialistviden om arbejdet med både den voldsudsatte, børnene og udøveren – og hvordan denne viden omsættes til praksis i det sociale arbejde.

Fagligt indhold på modulet

Du lærer at:

  • Forstå voldens dynamikker og konsekvenser for familien
  • Åbne op for samtaler om vold på en fagligt og etisk forsvarlig måde
  • Anvende metoder og tilgange, der understøtter veje ud af volden
  • Samarbejde tværprofessionelt og arbejde med en helhedsorienteret indsats.

Læring og praksis

Undervisningens formål er at udvikle og understøtte din praksis. Derfor er der i forløbet et markant og vedvarende fokus på, hvordan ny viden og læring bruges i praksis.

Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg.

Eksamen tager udgangspunkt i din praksis med fokus på at koble forløbets teoretiske læring og den faglige udvikling.

Hvem deltager

Modulet er relevant for:

  • Familiebehandlere
  • Hjemmehosser
  • Myndighedssocialrådgivere indenfor børne- og familieområdet, voksenområdet og beskæftigelsesområdet
  • Medarbejdere på krisecentre
  • Sundhedspersonale; familieambulatorier, skadestuer, børneafdelinger, føde og barselsafsnit
  • Socialtilsyn
  • Medarbejdere i de danske børnehuse
  • Medarbejdere på Familieinstitutioner
  • AKT lærere
  • Skolesocialrådgivere
  • Medarbejdere i ambulante og rådgivningsfaglige tilbud.
  • Mm.

Skræddersyet kompetenceudvikling

Tænker I kompetenceudvikling til alle socialfaglige medarbejdere på et krisecenter med det formål at understøtte et fælles fagligt fodslag, samt kvalificering og udvikling af kerneopgaven?

Så kontakt os gerne for at høre om mulighederne for et skræddersyet forløb.

Gratis pga. tilskud fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen giver tilskud til modulet, hvis du arbejder med udsatte børn og unge enten på myndighedsområdet eller som udfører i almene eller sociale tilbud.
Da der er et begrænset antal pladser, bruger vi først-til-mølle princippet.

Sådan søger du om tilskud

Du bedes – i forbindelse med din tilmelding til modulet – angive:

  • At du ønsker at søge tilskuddet
  • Hvilken organisation, du er ansat i
  • Hvilken stilling, du er ansat i

Herefter skal du angive:

  • Om udsatte børn eller unge er en stor del af målgruppen, du arbejder med?
  • Hvilken aldersgruppe tilhører de børn og unge, du primært arbejder med?

Sådan får du svar

Efter tilmeldingsfristen får du svar på, om du har fået tildelt en gratis plads. Hvis du får en gratis plads, vil du modtage et optagelsesbrev i e-Boks, hvor det vil fremgå.
Hvis du ikke får en gratis plads, vil du modtage en mail fra Studieservice, hvor du har mulighed for at takke ja til en plads på modulet mod betaling.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Framelding til et modul skal ske skriftligt til:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Forår 2026

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt - tonet mod vold i nære relationer

Start- og slutdato

19.02.26 - 08.06.26

Tilmeldingsfrist

08.01.26

Nummer

1040624

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.100 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

19.02, 05.03, 16.03, 30.03, 14.04, 27.04, 05.05, 12.05

21. 05 (aflevering af synopsis)

03.06 (Eksamen)

04.06 (Eksamen)

08.06 (Eksamen)





Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Anne Tandrup

Chefkonsulent

+45 51 38 02 90