Gå til indhold

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt – tonet mod småbørn

Til dig, der vil specialisere dig i arbejdet med udsatte spæd- og småbørn og styrke samarbejdet mellem faggrupper omkring børnene og deres familier.

Dette modul på 10 ECTS er en del af den sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Det får du ud af modulet

Arbejdet med udsatte spæd- og småbørn og deres familier er komplekst. Ofte skal flere faggrupper og sektorer samarbejde om barnets trivsel og udvikling. Det kræver specialiseret viden, metodiske kompetencer og etisk dømmekraft.

På modulet styrker du dine kompetencer til at forstå og håndtere komplekse problemstillinger i arbejdet med udsatte spæd- og småbørn og deres familier.

Du arbejder blandt andet med:

  • at identificere risici og inddrage de yngste børn
  • teorier, metoder og faglige tilgange på spæd- og småbørnsområdet
  • normalitet, afvigelse, inklusion og eksklusion
  • magt og etik i arbejdet med målgruppen
  • hvordan individuelle, sociale, organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige forhold påvirker din praksis.

Tværprofessionelt samarbejde er et gennemgående fokus på modulet. Du får viden og metoder, der kan skabe et fælles fagligt sprog og styrke samarbejdet mellem professioner.

Det gør dig bedre rustet til at bidrage til sammenhængende og fagligt kvalificerede indsatser for spæd- og småbørn og deres familier.

Målgruppen

Modulet er til dig, der arbejder med de yngste børn og deres familier og vil styrke dine teoretiske og metodiske kompetencer inden for tidlig indsats og forebyggelse.

Modulet kan blandt andet være relevant for:

  • småbørnskonsulenter
  • familiebehandlere
  • myndighedssocialrådgivere på småbørnsområdet
  • pædagoger i vuggestuer
  • sundhedsplejersker og jordemødre med særlige funktioner.

Praktiske oplysninger

Modulet består af ca. 7 undervisningsgange. Undervisningen ligger som udgangspunkt mellem kl. 9 og 14.

Du afslutter modulet med en mundtlig eksamen på baggrund af et skriftligt oplæg. Eksamen bedømmes som bestået eller ikke bestået.

Gratis pga. tilskud fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen giver tilskud til modulet, hvis du arbejder med udsatte børn og unge enten på myndighedsområdet eller som udfører i almene eller sociale tilbud.

Da der er et begrænset antal pladser, bruger vi først-til-mølle princippet.

Sådan søger du om tilskud

Du bedes – i forbindelse med din tilmelding til modulet – angive:

  • At du ønsker at søge tilskuddet
  • Hvilken organisation, du er ansat i
  • Hvilken stilling, du er ansat i

Herefter skal du angive:

  • Om udsatte børn eller unge er en stor del af målgruppen, du arbejder med?
  • Hvilken aldersgruppe tilhører de børn og unge, du primært arbejder med?

Sådan får du svar

Efter tilmeldingsfristen får du svar på, om du har fået tildelt en gratis plads. Hvis du får en gratis plads, vil du modtage et optagelsesbrev i e-Boks, hvor det vil fremgå.

Hvis du ikke får en gratis plads, vil du modtage en mail fra Studieservice, hvor du har mulighed for at takke ja til en plads på modulet mod betaling.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Forår 2027

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt - tonet mod småbørn

Start- og slutdato

10.02.27

Tilmeldingsfrist

15.11.26

Nummer

1231079

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.400 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

Undervisningsdage:

10/2, 9/3, 17/3, 31/3,13/4, 28/4, 11/5, 26/5

Alle dage kl. 9.00-14.00

Aflevering af skriftlig opgave: 9/6

Eksamen: 16/6 og 18/8

Forår 2028

Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt - tonet mod småbørn

Start- og slutdato

Forår 2028

Tilmeldingsfrist

15.11.27

Nummer

1309963

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.750 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

Modulet afholdes i foråret 2028. Datoer (inkl. start- og slutdato) annonceres senest i oktober 2027

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Ida Emilie Laursen

Konsulent

+45 21 14 41 70