Gå til indhold

Talevanskeligheder

Få viden om, og lær at identificere talevanskeligheder, deres årsager og fremtrædelsesformer.

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen logopædiden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Beskrivelse

På modulet får du viden om forskellige typer af talevanskeligheder, deres årsager og fremtrædelsesformer (stemmevanskeligheder, verbal dyspraksi, læbeganespalte, stammen og dysartri). Du vil blive i stand til at identificere, beskrive og analysere forskellige talevanskeligheder og vurdere hvilke logopædiske tiltag der vil være relevante. Der er fokus på børn og unge i 0-18 år. Det anbefales at du tager dette modul, hvis du vil arbejde som logopæd.

Læringsmål

Du

  • kan iværksætte en læringsdifferentieret og koordineret indsats i forhold til den enkelte med talevanskeligheder og netværket omkring den enkelte, herunder relevante samarbejdspartnere
  • kan håndtere undersøgelsesmetoder til beskrivelse, analyse og vurdering af talevanskeligheder
  • har viden om årsager til udvikling af talevanskeligheder, deres fremtrædelsesformer, diversitet og prognose
  • har kendskab til relevant lovgivning, konventioner og klassifikationer (fx ICF/ICF-CY)
  • kan reflektere over forskellige logopædiske praksisformer og metoder, cooping og kompensationsmuligheder, særligt i relation til stammen, stemmen, dysartrier og indgreb i struben
  • kan skelne fysiologiske udtalevanskeligheder i form af dysartri, læsp, snøvl og læbe-, kæbe- og ganespalte, motorisk og neurologisk udviklingsforstyrrelse i form af verbal dyspraksi
  • kan anvende viden om stemmens funktioner og dysfunktioner, med vægt på hæse stemmer hos børn, unge og voksne samt ikke flydende tale med særlig vægt på stammen og løbsk tale.
  • kan anvende grundlæggende viden om forudsætninger for udvikling af talen, hvilket inkluderer: taleorganernes neurologi, fysiologi og anatomi

Målgruppe

PD i logopædi, lærere og pædagoger

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Forår 2025

Talevanskeligheder

Start- og slutdato

01.02.25 - 30.06.25

Tilmeldingsfrist

15.11.24

Nummer

0621680

Ledighed

Ledige pladser

Pris

12.400 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Torsdag 13.00-17.00. Typisk 6-10 undervisningsgange.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00

Laura Maria Rønne Basse

Adjunkt

+45 24 29 65 06