Gå til indhold

Sprogpædagogik og sprogindsatser

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen børns sprogden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Med udgangspunkt i legens og relationens betydning for læring undersøger vi, hvordan sprogindsatsen kan indarbejdes i dagligdagen, således at det pædagogiske arbejde understøtter barnets sproglige og kommunikative udvikling. Du får mulighed for at reflektere over differentiering af sprogindsatsen i et inklusionsperspektiv gennem fokus på barnets kommunikative, sociale og relationelle udvikling.
Derudover får du indsigt i, hvordan du kan udvikle sprogstøttende metoder og aktiviteter såvel i den generelle indsats som til særlige sprogprofiler.

Læringsmål

Den studerende

  • kan anvende viden om børns sproglige og skriftsproglige tilegnelse og -udvikling til planlægning og kvalificering af sproglige læringsmiljøer og sprogindsatser på individ – og gruppeniveau
  • har indsigt i og kan reflektere over børns læreprocesser på individ- og gruppeniveau
  • kan vurdere og reflektere over didaktiske modeller til udvikling af sproglige læringsmiljøer
  • kan reflektere over og anvende evaluering af sprogindsatser på individ- og gruppeniveau
  • har viden om og kan indgå i samarbejde med forældre og øvrige relevante samarbejdspartnere om børns sprog

Målgruppe

Pædagoger, sprogvejledere/pædagoger, konsulenter og andet pædagogisk personale, der arbejder med børns sprog

Tilmelding

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

VIGTIGT!

Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.

Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.

Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.

Forår 2024

Sprogpædagogik og sprogindsatser

Start- og slutdato

01.02.24 - 30.06.24

Tilmeldingsfrist

15.11.23

Pris

12.150 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København

Nummer

0508908

Sprogpædagogik og sprogindsatser - Børnehaveklasseleder

Start- og slutdato

05.02.24 - 30.06.24

Tilmeldingsfrist

15.11.23

Pris

12.150 kr.

Hvor

Tagensvej 18

Nummer

0600418

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00