Sorgrådgiver
Uddannelsen til sorgrådgiver giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt; og stå mere sikkert i mødet med mennesker, der gennemlever en sårbar tid.
På uddannelsen til sorgrådgiver får du et fælles fagligt sprog, et teoretisk fundament og konkrete metoder til at støtte mennesker i sorg.
Med en specialisering i sorgrådgivning får du mulighed for at fordybe dig, reflektere over din egen praksis og udvikle din professionelle rolle. Du bliver bedre rustet til at håndtere de nødvendige samtaler uden at stå alene.
Du får faglig tyngde og personlig indsigt og lærer at sætte dig i andres sted uden at forsøge at løse eller overtage deres følelser.
Hvorfor blive sorgrådgiver?
At være i det allersværeste – uden selv at miste modet
Hør Ida fortælle, hvordan uddannelsen til sorgrådgiver har givet hende nye kompetencer til at være der for mennesker i sorg.
Ida blev sorgrådgiver på bare seks månederSorg bliver ofte mødt med tavshed, usikkerhed eller velmenende, men utilstrækkelige svar. I praksis mangler der ofte specialiseret viden om sorgens mange udtryk. Det gælder blandt andet kompliceret sorg, eksistentielle spørgsmål og kulturelle forskelle. Uden den rette faglighed kan både den sørgende og den fagprofessionelle føle sig magtesløse.
I sundhedsvæsenet og på socialområdet møder du som fagprofessionel ofte mennesker med forskellige sorgreaktioner.
Som sorgrådgiver bliver du klædt på til at give kvalificeret, etisk og bæredygtig støtte til mennesker, der gennemlever en sårbar tid som følge af sorg.
Du skal være indstillet på at arbejde med følelsesmæssigt krævende emner og deltage aktivt i undervisning og refleksion. Undervejs skal du også løse opgaver med udgangspunkt i din egen praksis. Du bliver støttet i at udvikle en bæredygtig professionel tilgang, hvor du både har blik for andres sorgreaktioner og for din egen omsorg.
Når du er uddannet sorgrådgiver
Når du er færdig med specialiseringen, kan du:
- Varetage kvalificeret sorgrådgivning og støttende samtaler
- Identificere og håndtere forskellige sorgreaktioner hos andre – også komplekse forløb
- Bidrage som ressourceperson, sparringspartner eller underviser i din organisation
- Skabe trygge, professionelle rammer for mennesker i sorg.
Om forløbet
Specialiseringen til sorgrådgiver er et fleksibelt og modulopbygget videreuddannelsesforløb for dig, der arbejder professionelt med mennesker, hvor sorg og sorgreaktioner fylder i dit faglige arbejde.
For at blive sorgrådgiver skal du gennemføre to diplommoduler. De giver dig både faglig dybde og kompetencer, du kan bruge i praksis til gavn for dig selv, din arbejdsplads og de mennesker, du arbejder med.
Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis
- sorgteori
- sorgproces
- naturlig og kompliceret sorg
- rådgivning og støtte
- sorgreaktioner
- risiko- og beskyttende faktorer
- forlænget sorglidelse
Sorgrådgivning – udvikling, formidling og forankring af viden
- sorgkultur og tabu
- sorg og krop
- sorg og eksistens
- sorgformidling og -kommunikation
Med de to moduler får du en fokuseret og anerkendt specialisering, som er udviklet sammen med praksis. Du kan gennemføre forløbet på helt ned til seks måneder.
Teoriperioderne strækker sig over i alt 15 dage fordelt i blokke på to til tre dage med pauser imellem. Specialiseringsforløbet er en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan følge det ved siden af dit arbejde og bruge det, du lærer, i praksis fra første dag.
Uddannelsen til sorgrådgiver er tænkt som et samlet forløb, men du tager modulerne enkeltvis. Hvis det passer dig bedre, kan du også tage modulerne over en længere periode.
Bliv sorgrådgiver
Specialiseringen til sorgrådgiver består af to diplommoduler: