Social inklusion
Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen pædagogisk og socialpædagogisk arbejde på den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Arbejder du med udvikling af inkluderende indsatser? På modulet får du kompetence til at arbejde videnbaseret med at styrke deltagelse i læringsfællesskabet. Modulet fokuserer bl.a. på sammenhængen mellem normalitet og afvigelse og på forholdet mellem in- og eksklusionsprocesser. Ligeledes arbejder vi med, hvordan inklusionsprocesser kan understøttes i den konkrete skolevirkelighed, i den pædagogiske praksis og i udviklingen af læringsmiljøer.
Læringsmål
Den studerende
- kan udvikle en inkluderende pædagogik præget af diversitet og deltagelse i fællesskaber
- kan inddrage analytiske overvejelser konstruktivt i forhold til formulering af og udvikling af inkluderende indsatser
- kan samarbejde kollegialt, tværprofessionelt og gennem brugerinddragelse om strategier og metoder til inkluderende indsatser
- har viden om sammenhængen mellem inklusion og eksklusion i forskellige kontekster
- har viden om centrale teorier og begreber om normalitet, afvigelse og marginalisering i en samfundsmæssig kontekst
- har viden om inkluderende pædagogik, diversitet, deltagelse og styrkelse af fællesskaber
- kan formulere og analysere problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske og sociale sammenhænge
- kan ud fra systematisk iagttagelse og metodisk indsats begrunde udvikling af nye deltagelsesformer og inkluderende pædagogik
- kan anvende metoder til vejledning og supervision til udvikling af inkluderende indsats
Målgruppe
Lærere, pædagoger, vejledere, ressourcepersoner, konsulenter og andre interesserede.
Tilmelding
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
VIGTIGT!
Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.
Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.
Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.
Forår 2024
Social inklusion
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Pris
Hvor
Nummer
Efterår 2024
Social inklusion
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Pris
Hvor
Nummer
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Åbningstider
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00
Onsdag: kl. 11.00-14.00