Praksisnær og helhedsorienteret undervisning i erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)
Få færdigheder til at udvikle praksisnær og helhedsorienteret undervisning i erhvervs- og professionsrettede uddannelser (epx).
Dette modul på 10 ECTS er en del af diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Med afsæt i din egen praksis zoomer modulet ind på, hvordan du som underviser på en erhvervs- og professionsrettet uddannelse – og måske kommende underviser i epx – kan arbejde med at tilrettelægge helhedsorienterede, praksisnære undervisningsforløb, der understøtter elever, kursister eller studerendes læring og motivation.
Det faglige indhold
På modulet kommer du til at bearbejde centrale temaer for arbejdet med at udvikle, gennemføre og evaluere undervisning i de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.
Undervisningen kobler teori og praksis og giver dig redskaber til at analysere og udvikle din egen undervisning med afsæt i konkrete erfaringer og pædagogisk viden.
På modulet kommer du blandt andet til at arbejde med temaer som:
- Helhedsorienteret undervisning
- Praksisnær undervisning
- Samspil mellem teori og praksis
- Evaluering og feedback
- Motivation og mestring
- Deltagerforudsætninger og deltagelsesmuligheder
- Didaktiske modeller og struktur i undervisningen
Om undervisning og eksamen
Rammen for modulet bygger på en eksperimenterende tilgang inspireret af aktionslæring, hvor praksis udvikles gennem undersøgelse og afprøvning.
Derfor lægger vi både op til, at du som studerende afprøver mindre eksperimenter undervejs, samt at du udvikler et større eksperiment gennem modulet, som du skriver opgave om og går til eksamen med udgangspunkt i.
På dette modul anbefaler vi, at eksperimentet kredser om udvikling af helhedsorienteret, praksisnær undervisning, og herunder kan du zoome særligt ind på bestemte dele, som du ønsker et særligt fokus på.
Med udgangspunkt i erfaringer fra din egen praksis, teoretiske modeller, begreber og udviklingsorienteret viden, får du mulighed for at gå i dialog om, reflektere over samt øve dig i at anvende forskellige didaktiske greb og modeller, der kan styrke dig i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor det helhedsorienterede og det praksisnære er to principper, der går hånd i hånd.
Du kommer desuden til at arbejde med forskellige metodiske greb som observation, interviews og feedback i samspil med de øvrige deltagere på modulet, hvor I arbejder sammen i mindre grupper og kan støtte hinanden i udviklingen af stærke undervisningseksperimenter.
Modulet udbydes som deltidsmodul, hvor der er fremmødeundervisning spredt ud over perioden.
Hvem deltager?
Modulet er målrettet undervisere på de erhvervs og professionsrettede uddannelser herunder kommende undervisere i epx.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: