Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene
Styrk din pædagogiske dømmekraft og dit arbejde med inklusion af børn i udsatte positioner på uddannelsesretningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene.
Det får du ud af uddannelsen
Du styrker dine kompetencer til at forstå og analysere børns muligheder for at deltage i fællesskaber i dagtilbud. Du lærer at se på både det enkelte barns behov og de rammer, der påvirker barnets deltagelse.
Efter uddannelsen kan du:
- Udvikle en inkluderende pædagogisk praksis, der styrker alle børns muligheder for at deltage i fællesskaber, også børn i udsatte positioner.
- Samarbejde med kolleger, forældre og andre fagpersoner om at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser for børn, grupper og hele dagtilbuddet.
Hvilken viden får du?
Du får:
- Viden om, hvad der fremmer eller begrænser børns muligheder for at deltage i fællesskaber.
- Indsigt i, hvordan relationer, kommunikation og samarbejde mellem børn, forældre og fagpersoner påvirker den pædagogiske praksis.
- Viden om, hvordan hverdagens organisering påvirker børns deltagelse, og hvilke dilemmaer der kan opstå.
Hvilke færdigheder får du?
Du lærer at:
- Undersøge og analysere børns perspektiver og vurdere deres muligheder for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber.
- Bruge kommunikationsmetoder til at samarbejde med forældre, kolleger og andre fagpersoner om inkluderende indsatser.
- Begrunde og reflektere over, hvordan hverdagen kan organiseres, så børn i udsatte positioner får bedre muligheder for at deltage.
Hvem deltager?
Uddannelsesretningen henvender sig til pædagoger, der arbejder i dagtilbud.
Uddannelsens opbygning
Hvis du ønsker at tage hele den pædagogiske diplomuddannelse i Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene (60 ECTS) består den af:
- To obligatoriske moduler (i alt 15 ECTS)
- Alle fire retningsspecifikke moduler (i alt 20 ECTS)
- Når hverdagen skaber deltagelse
- Relationel pædagogisk dømmekraft
- Det særlige i det almene – deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner
- Samarbejde med og om børn i udsatte positioner
- Et valgfrit modul fra den pædagogiske diplomuddannelse eller fra en anden diplomuddannelse (10 ECTS).
- Et afgangsprojekt (15 ECTS)
Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset område.
Moduler
Retningsspecifikke moduler
Obligatoriske moduler på den pædagogiske diplomuddannelse
Disse to moduler er obligatoriske, hvis du ønsker en hel pædagogisk diplomuddannelse: