Ledelse og økonomistyring
Lær at forene den faglige og økonomiske ledelse i dit lederskab.
Dette modul på 5 ECTS er en del af lederuddannelsen københavns kommune. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Det får du ud af modulet
På dette modul får du skærpet din opmærksomhed på og forståelse af de typiske økonomiske styringsværktøjer og praksisser i offentlige organisationer, herunder hvilke muligheder de giver dig i dit ledelsesarbejde.
I undervisningen er der fokus på, hvordan dit arbejde med processerne omkring økonomi og økonomistyring kan understøtte og udvikle den faglige praksis i din organisation.
Fagligt indhold på modulet
På modulet får du styrket dine kompetencer i arbejdet med økonomi og økonomistyring både teoretisk og praktisk. Med det i bagagen bliver du rustet til at tage effektive beslutninger og omsætte de lokale krav fra økonomistyringen til styringsmæssig praksis i din organisation.
Undervisningen har karakter af en fælles historiefortælling baseret på egne erfaringer og udfordringer, hvor vi analyserer og perspektiverer relevante emner ud fra et økonomisk ledelsesperspektiv.
Modulet har som mål, at du:
- tilegner dig en grundlæggende forståelse for den økonomiske tankegang og de økonomiske begreber, modeller og beslutningsprocesser, der er i offentlige organisationer
- bliver i stand til at reflektere over, hvordan forskellige økonomistyringsværktøjer har betydning for konstituering af ledelses- og organisationsidentiteter
- kan identificere koblingen mellem økonomisk ledelse, økonomistyring og udvikling af faglighed i egen organisation
Om undervisning og eksamen
Undervisningen strækker sig over et par måneder. Der er afsat 5 dage i alt, der afvikles som 4 undervisningsdage á 6 lektioner (kl. 9-15) og 1 studiegruppedag.
Valgmodulet tilrettelægges som et projekt- og deltagerorienteret forløb med vekselvirkning mellem konkrete cases valgt/medbragt af de studerende og inddragelse af videnskabsteoretiske perspektiver samt teoretiske perspektiver.
Teorien bliver anvendt til at understøtte løbende refleksioner over, hvordan økonomisk ledelse og økonomistyring og de særlige tilknyttede processer kan gribes an.
I den forbindelse undersøger vi også, hvordan der kan skabes mening i den kompleksitet, som forskellige økonomistyringskoncepter og deres tilhørende styringsrationaler udtrykker.
Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en case, der beskriver dine forsøg og erfaringer med et konkret eksempel på økonomisk ledelse i din egen organisation (alternativt dine refleksioner over et fremtidigt muligt scenarie for økonomisk ledelse).
Hvem deltager?
Modulet er for dig, der allerede er leder i det offentlige, private eller NGO. Det kan også være, at du har ledelse på faglige opgaver og processer, eller du ønsker at blive leder og allerede har erfaring med uformel ledelse af medarbejdere som konsulent, projektleder, TR eller AMR.
Ansøgning
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist til valgmoduler i foråret og efteråret:
- Ansøgningsfrist 1 kvartal er d. 1. december
- Ansøgningsfrist 2 kvartal er d. 15. februar
- Ansøgningsfrist 3 kvartal er d. 01. juni
- Ansøgningsfrist 4 kvartal er d. 15. september
Er der ledige pladser efter ansøgningsfristens udløb, vil tilmeldingen stadig være åben.
Adgangskrav
For at blive optaget skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet grunduddannelse.
Derudover skal du have ledelsesansvar eller forvente at få tillagt ledelsesfunktioner. Det vil således være en fordel, hvis du i forbindelse med uddannelsens gennemførelse har ledelsesopgaver i større eller mindre omfang.
Undtagelse
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Sådan søger du
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg”. På ansøgningssiden skal du vælge det modul, du ønsker at blive tilmeldt.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være kopi af eksamensbevis.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring det være sig i form af et CV, lønseddel, udtalelse fra leder eller lignende
OBS
Du skal huske at angive din arbejdsmail, EAN-nummer, bruger-ID og rammeindkøbsordrenummer når du tilmelder dig.
Afmeldingsfrist
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Priser
Obligatoriske moduler
KK betaler en samlet holdpris for hver af de obligatoriske moduler. Du vil derfor ikke modtage en faktura fra KP, når du tilmelder dig obligatoriske moduler.
Du vil senere modtage en intern faktura fra Koncernservice.
Vejledende deltagerpris:
kr. 13.246
Valgmoduler
Pr. modul kr. 9.100
Særlige valgmoduler
Ledelse og coaching:
kr. 10.900
Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse (10 ECTS):
kr. 16.200
Proceslederforløb:
kr. 26.500
Afgangsprojekt
kr. 19.200
NB
Priser er ekskl. litteratur.
Hjælp til rammeindkøbs-ordrenummer
Til ordrer vedr. valgfrie moduler og afgangsprojekt
I Københavns Kommune skal du bruge et rammeindkøbsordrenummer til at bestille varer og tjenesteydelser, eks. valgfrie moduler eller afgangsprojekt på en uddannelse. Det er den Kvantum-ansvarlige på din arbejdsplads, der kan hjælpe dig med rammeindkøbsordrenummer.
Hvis du ikke ved hvem, der er Kvantum-ansvarlig på din arbejdsplads, skal du kontakte din nærmeste leder, som kan oplyse dig om det.
Ved spørgsmål kan du eller din leder kontakte Københavns Kommunes indkøbssupport på 30 66 61 00 (tast 2).
Bemærk: Når du har klikket “Ansøg”, skal du vælge dit ønskede modul igen i formularen.
Forår 2026
Valgmoduler KK 1. kvartal 2026
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Valgmoduler 2. kvartal KK 2026
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Efterår 2026
Valgmoduler KK 3. kvartal 2026
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Åbningstider
Alle hverdage: 9.00 – 12.30