Kladde: Sorgrådgiver
Uddannelsen til sorgrådgiver giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt – og stå mere sikkert i mødet med mennesker, der gennemlever en sårbar tid.
På uddannelsen til sorgrådgiver giver dig et fælles sprog, teoretisk fundament og konkrete metoder til at støtte mennesker i sorg.
Med en specialisering i sorgrådgivning får du mulighed for at fordybe dig, reflektere over egen praksis og udvikle din professionelle rolle, så du bliver bedre rustet til at håndtere de nødvendige samtaler uden at stå alene. Du får faglig tyngde, personlig indsigt og lærer at sætte dig i andres sted uden at forsøge at fikse eller overtage deres følelser.
Hvorfor blive sorgrådgiver?
Sorg bliver ofte mødt med tavshed, usikkerhed eller velmenende, men utilstrækkelige svar. I praksis mangler der ofte specialiseret viden om sorgens mange udtryk – herunder kompliceret sorg, eksistentielle spørgsmål og kulturelle forskelle. Uden den rette faglighed kan både den sørgende og den fagprofessionelle føle sig magtesløse.
I sundhedsvæsnet og på socialområdet møder du som fagprofessionel ofte mennesker med forskellige sorgreaktioner.
Som sorgrådgiver er du med til at give kvalificeret, etisk og bæredygtig støtte, når du møder en person i en sårbar tid, der er udløst af en sorgreaktion.
Du skal være indstillet på at forholde dig til følelsesmæssigt krævende emner og indgå aktivt i undervisning, refleksion og løse opgaver i egen praksis undervejs i forløbet. Til gengæld bliver du støttet i at udvikle en bæredygtig professionel tilgang med fokus på håndtering af sorgreaktioner hos andre samtidig med blik for egenomsorg.
Når du er uddannet sorgrådgiver
Når du er færdig med specialiseringen, kan du:
- Varetage kvalificeret sorgrådgivning og støttende samtaler
- Identificere og håndtere forskellige sorgreaktioner hos andre – også komplekse forløb
- Bidrage som ressourceperson, sparringspartner eller underviser i din organisation
- Skabe trygge, professionelle rammer for mennesker i sorg.
Om forløbet
Specialiseringen til sorgrådgiver er et fleksibelt, modulopbygget videreuddannelsesforløb for professionsfaglige, der arbejder professionelt med mennesker, hvor sorg og sorgreaktioner fylder i dit faglige virke.
For at blive sorgrådgiver skal du gennemføre to diplommoduler, der giver dig både faglig dybde og praktisk anvendelige kompetencer – til gavn for dig selv, din arbejdsplads og de mennesker, du arbejder med:
- Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis – sorgteori, sorgproces, naturlig og kompliceret sorg, rådgivning og støtte, sorgreaktioner, risiko- og beskyttende faktorer, forlænget sorglidelse
- Sorgrådgivning – udvikling, formidling og forankring af viden – sorgkultur og tabu, sorg og krop, sorg og eksistens, sorgformidling og -kommunikation
Med forløbet på to moduler får du en fokuseret anerkendt specialisering, som er udviklet sammen med praksis, og som kan gennemføres på helt ned til seks måneder. Teoriperioderne strækker sig i alt over 15 dage, fordelt i blokke af to-tre dage med efterfølgende pause. Specialiseringsforløbet er en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Det er til at overskue, kan følges ved siden af arbejdet – og kan bruges i praksis fra dag ét.
Uddannelsen til sorgrådgiver er tænkt som et samlet forløb; men du tager modulerne enkeltvis. Hvis det passer dig bedre, kan du også tage modulerne over en længere periode.
Bliv sorgrådgiver
Specialiseringen til sorgrådgiver består af to diplommoduler: