Gå til indhold

Inklusionsvejleder i skolen

På retningen 'Inklusionsvejleder i skolen' lærer du at udvikle pædagogisk praksis, der styrker børn og unges deltagelse, læring og trivsel i skolens fællesskaber.

På uddannelsen lærer du at udvikle inkluderende læringsmiljøer og styrke børn og unges muligheder for at deltage i skolens fællesskaber.

Du bliver klædt på til at samarbejde med kolleger, ledelse, forældre og andre fagpersoner om fællesskabende pædagogik og didaktik. Du lærer også at arbejde med pædagogiske problemstillinger som deltagelsesvanskeligheder, mistrivsel, eksklusion og gruppedynamikker.

Uddannelsen giver dig kompetencer til at:

  • udvikle inkluderende læringsmiljøer og undervisning sammen med kolleger, ledelse, forældre og andre fagpersoner
  • koordinere og facilitere indsatser, der styrker elevernes muligheder for at deltage i skolens fællesskaber
  • indgå i og facilitere et systematisk samarbejde om børn og unge i udsatte positioner.

Uddannelsens opbygning

Fra foråret 2027 består retningen af tre fagmoduler:

  • Fællesskabende pædagogik og didaktik i skolen (10 ECTS)
  • Læring og trivsel i skolen (10 ECTS)
  • Vejledning i skolen (10 ECTS)

Er du startet på studieordning 2025 eller tidligere?

Er du allerede startet på retningen ”Inklusionsvejleder” efter en tidligere studieordning, kan du bruge dine fagmoduler (Fællesskabende pædagogik og Vejledning og samarbejde i en inkluderende praksis) til at gennemføre retningen ”Inklusionsvejleder i skolen”.

Vil du tage en fuld pædagogisk diplomuddannelse?

Hvis du vil gennemføre en fuld pædagogisk diplomuddannelse med retningen Inklusionsvejleder i skolen, skal du ud over retningens fagmoduler gennemføre tre obligatoriske moduler:

  • Pædagogisk viden og forskning (10 ECTS)
  • Undersøgelse af pædagogisk praksis (5 ECTS)
  • Afgangsprojektet (15 ECTS)

Hvem deltager?

Uddannelsen er relevant for dig, der arbejder i eller omkring skolen, fx som lærer, pædagog, ressourceperson, vejleder, konsulent eller medarbejder i PPR.

Moduler

Retningsspecifikke moduler

Obligatoriske moduler på den pædagogiske diplomuddannelse

Disse to moduler er obligatoriske, hvis du ønsker en hel pædagogisk diplomuddannelse:

Hvis du ikke finder vores anbefaling oplagt ift. dine egne eller din organisations optagetheder eller behov, kan du spørge efter råd og vejledning hos den fagansvarlige for retningen eller én af dine undervisere fra de retningsspecifikke moduler

Praktiske oplysninger

Nyhedsbrev