Grundlæggende IT-sikkerhedsarbejde i organisationen
Forstå roller og ansvar i organisationens IT-sikkerhedsarbejde.
Dette modul på 5 ECTS kan du læse som en del af en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration, en del af en akademiuddannelse indenfor fagområdet teknik, produktion og service og som en del af en akademiuddannelse i ledelse.
Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Modulet kan også rekvireres og tilpasses konkrete arbejdspladser / arbejdsfunktioner.
Dit udbytte
På undervisningsforløbet får du en indsigt i de væsentligste opgaver relateret til grundlæggende IT-sikkerhed og udvikling af en sikkerhedskultur i en organisation:
- Du får en indsigt i de standarder og lovkrav vedrørende IT-sikkerhed, der definerer organisationernes krav til IT-sikkerheds arbejde og IT-sikkerhedskultur.
- Du bliver i stand til at deltage i arbejdet med at justere arbejdsgange i forbindelse med implementering af krav til IT-sikkerhed.
- Du bliver i stand til at deltage i at identificere egne og organisationens udviklingsbehov i forhold til realisering af it-sikkerhedsopgaver og vedligeholdelse af sikkerhedskulturen.
- Du kan samarbejde på tværs i organisationen om den praktiske implementering af organisationens IT-sikkerhed og IT-sikkerhedskultur.
Om modulet
Med udgangspunkt i centrale begreber, opgaver og tiltag i sikkerhedsarbejdet fokuserer modulet på praktiske opgaver vedrørende IT-sikkerhed, der understøtter igangværende organisatoriske tiltag.
Vi laver forskellige øvelser undervejs, som tager udgangspunkt i deltagernes egen arbejdspraksis.
Mere konkret arbejder vi med følgende emner:
- Forandrings- og implementeringsprocesser vedrørende IT-sikkerhed.
- Udvikling af en IT-sikkerhedskultur i en organisation
- Standarder og lovkrav til IT-sikkerhed
- Roller og ansvar i organisationen i forbindelse med IT-sikkerhed
- Tværgående samarbejde i forbindelse med IT-sikkerhed
Modulets omfang
5 ETCS: 5 dage a 6 timer.
Eksamen: Aflevering af et skriftligt oplæg som tager udgangspunkt i deltagerens egen arbejdspraksis / mundtlig eksamen.
Hvem deltager
Modulet er for dig, der interesserer sig for eller arbejder med it- og cybersikkerhed. Du arbejder i den offentlige forvaltning eller administration som it-supporter, dataansvarlig, it-sikkerhedskoordinator, it-sikkerhedsansvarlig eller har en anden supporterende eller administrativ funktion.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse
- Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os på:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: