Fritidspædagogik
Er du optaget af at understøtte trivsel, relationer, dannelse og udvikling for børn og unge i de fritidspædagogiske tilbud?
Den pædagogiske diplomuddannelse i Fritidspædagogik giver dig viden og værktøjer til at udvikle og understøtte stærke trivselsfremmende fællesskaber i fx SFO, klub, og boligområder for de 6-18-årige.
Det får du ud af uddannelsen
Uddannelsen giver dig viden, kompetencer og metoder til at styrke det til tider klemte fritidspædagogiske arbejde. Din fritidspædagogiske faglighed styrkes og kvalificeres med afsæt i de muligheder og rammer for fritidspædagogisk arbejde, hvor børne- og ungeliv kan udfolde sig i forskellige typer af fællesskaber.
Herunder vil vi arbejde med forskellige metoder til at undersøge:
- Hvad børn og unge er optaget af individuelt og i fællesskaber
- Hvordan de indgår i fællesskaber samt hvilke deltagelsesmuligheder, der kan være for den enkelte
- Hvordan du bedst gennem såvel relationer og aktiviteter understøtter de unges dannelse, læring, udvikling og trivsel.
Uanset om du er ansat i fx SFO, klub eller ungdomsskole, hvordan din institution er organiseret eller om du arbejder med børn i alderen 6 år eller 18 år, har det fritidspædagogiske stor fælles faglighed fx relationsdannelse, fællesskaber, udsathed og trivsel.
De nye perspektiver vil kvalificere dit handlerum ift. at understøtte mangfoldige deltagelsesmuligheder i børne- og ungefællesskaber.
Gennem uddannelsen vil du få indsigt i den nyeste forskningsviden på området og du vil få mulighed for at omsætte den i praksis og i relation til dit samarbejde med børn og unge, forældre, kolleger samt andre professionelle, fx PPR og lærere.
Som studerende på uddannelsen får du desuden adgang til KP Alumnes faglige netværk Fritids- og klubpædagogik, hvor du løbende bliver opdateret med ny faglig viden.
Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er relevant for dig, der arbejder som pædagog, fagkoordinator eller leder i de fritidspædagogiske tilbud fx SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole.
Uddannelsen er også relevant for dig med en anden bacheloruddannelse, der har opgaver og ansvar ift. arbejdet med børn og unge i andre fritidspædagogiske rammer fx som boligsocial medarbejder.
Uddannelsens opbygning
Hvis du ønsker at tage en hel pædagogiske diplomuddannelse under retningen ”Fritidspædagogik (6-18 år)” (60 ECTS) består den af:
- To obligatoriske moduler (i alt 15 ECTS)
- Minimum to retningsspecifikke valgmoduler (20 ECTS)
- Et valgfrit modul fra den pædagogiske diplomuddannelse eller fra en anden diplomuddannelse (10 ECTS)
- Et afgangsprojekt (15 ECTS)
Læs mere om den pædagogiske diplomuddannelse, hvor du også kan læse om andre retninger, hvorfra du kan vælge et andet modul, som et valgfrit modul.
Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset/bestemt område.
Moduler
Retningsspecifikke moduler
Obligatoriske moduler
Hvis du ønsker en hel pædagogisk diplomuddannelse er disse to moduler er obligatoriske:
Undervisningen tilrettelæggelse
Undervisningen tilrettelægges, så der er rum til oplæg, refleksioner, undersøgelser, diskussioner og videndeling såvel individuelt, i grupper og på holdet.
Du får den nyeste viden i form af litteratur, podcast eller video, og opfordres til selv at være videns søgende ift. de særlige temaer, der optager dig og din institution. Desuden at dele din og din institutions praksis med dine medstuderende.
Vi har et stort fokus på, at uddannelsen skal omhandle fritidspædagogisk praksis, som den kan tage sig ud i de mange institutionstyper og organiseringer fx SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole.
Du bidrager derfor med cases, praksisopgaver og mindre undersøgelser fra din praksis ind i undervisningen med henblik på fælles drøftelser af forskelle og ligheder. Heri ligger inspiration og udviklingspotentialer i lige netop din og din institutions fritidspædagogik.
Undervisningen kan være både med fysisk fremmøde og online formater såvel synkront som asynkront. Generelt er adgang til en computer væsentligt.
Modulerne:
- Undervisningen ligger på forskellige hverdage og
- i dagtimerne (se nærmere under de forskellige moduler)
- kan tages i den rækkefølge, der passer dig. Du behøver altså ikke begynde med modul et.
Tilrettelagte forløb
KP laver også særligt tilrettelagte forløb, som skræddersys til netop din organisation/institution. Det vil sige, at modulet kan:
- designes i samarbejde med jer
- afvikles andre steder end på KP’s lokationer’
- afvikles andre datoer og tidspunkter
- og/eller der kan designes oplæg eller kortere eller længere kursere bl.a. med udgangspunkt i udvalgte temaer fra modulet.
Kontakt vores fagperson for at høre mere om mulighederne
Fleksibel diplomuddannelse
Har du brug for at få sammensat en fleksibel diplomuddannelse, der har et særligt fagligt fokus?
Hvis din sammensætning ikke passer til en bestemt diplomuddannelse, kan vi sammensætte en løsning, der passer til dine behov. Kontakt studieadministrationen for at få udarbejdet en personlig uddannelsesplan sammen med en studievejleder.
Bemærk: Det koster 1000 kr. at få udarbejdet en fleksibel uddannelsesplan.
Studieadministration
stu-vu@kp.dk