Fagtolken inden for sundhedsområdet
Vil du arbejde som fagtolk på sundhedsområdet og hjælpe borgere med sundhedsbehov med at få den rette behandling i trygge rammer?
Dette modul på 10 ECTS er en del af akademiuddannelsen i socialt arbejde. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Modulet klæder dig på til at arbejde som fagtolk på sundhedsområdet igennem konkrete sproglige, kulturelle og etiske tolkefærdigheder. Du får viden om organiseringen af sundhedsområdet og den faglige terminologi, og du får teoretisk og metodisk forståelse for de tolkesituationer, der finder sted inden for fagområdet.
Fagligt fokus
Modulet henvender sig til sprogkyndige, som ønsker at styrke deres faglighed som tolk inden for sundhedsområdet.
Modulet kan være relevant for dig, hvis du:
- Arbejder som tolk på hospitaler, hos egen læge, speciallæger og i psykiatrien
Når du har gennemført modulet, vil du have konkret viden om:
- Organiseringen af sundhedsområdet
- Sundhedsområdets terminologi
- Metoder og teorier tilknyttet tolkesituationer inden for sundhedsområdet
Du vil have kompetencer til at:
- Udvikle din professionelle rolle som fagtolk
Tilmelding
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse
- Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte KP på evu@kp.dk
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår (et CV er ikke gyldig dokumentation).
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start, kan du ikke framelde dig og hæfter for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
VIGTIGT!
Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.
Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.
Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.
Efterår 2023
Fagtolken inden for sundhedsområdet
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Pris
Hvor
Nummer
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 11.00-14.00