Gå til indhold

Diplomuddannelse i socialformidling

Styrk dine personlige og faglige kompetencer til at sagsbehandle, koordinere og udvikle opgaver på det socialfaglige område.

Nyhedsbrev

Det får du ud af uddannelsen

Som socialformidler vil du kunne tilgå opgaver med større indsigt, systematik, sikkerhed og kvalitet på et professionelt grundlag, der løfter kvaliteten af den offentlige service til borgerne.

Du får:

  • Styrket fagligt og metodisk handlegrundlag i professionelt socialt arbejde
  • Teoretisk viden om sociale problemer
  • Viden om lovgivning og organisering af socialt arbejde
  • Kompetencer til rådgivning og sagsbehandling inden for det sociale

Hvem deltager?

Uddannelsen er for dig, som ønsker en faglig opkvalificering i forhold til sagsbehandling på det socialfaglige område. Uddannelsen henvender sig fx til dig, der arbejder med:

  • Administration og sagsbehandling inden for det sociale område
  • Dag- eller døgntilbud
  • Handicap- og beskæftigelsesområdet
  • Opsøgende gadeplansarbejde i udsatte boligområder

Få fuld støtte til uddannelsen

Som følge af en særaftale mellem HK Kommunal og KL kan du søge om fuld støtte til diplomuddannelsen i socialformidling, hvis du er ansat på en overenskomst mellem de to parter.

Moduler

Uddannelsen består af seks moduler, hvoraf fire er obligatoriske moduler, et modul er valgfrit og et afsluttende afgangsprojekt. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Klik på linkene og læs mere på modulsiderne.

Obligatoriske moduler

Valgmoduler

Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelsen i socialformidling er normeret til 60 ECTS-point svarende til et årsværk. Langt de fleste gennemfører uddannelsen på deltid sideløbende med et arbejde. Som deltidsstuderende kan du tage uddannelsen på 2,5-3 år, hvor der vil være en ugentlig undervisningsdag.

Eksempel på typisk uddannelsesforløb som deltidsstuderende:

  • Første år: Retslige rammer, samarbejde og organisering, Videnskabsteori og sociale problemer
  • Andet år: Metodevalg i praksis, Valgfag, Undersøgelses- og udviklingsarbejde
  • Tredje år: Afgangsprojekt

Hvert modul afsluttes med eksamen.

Der er også muligt at vælge valgmoduler (max 10 ECTS) fra andre diplomuddannelser.

Fleksibel diplomuddannelse

Hvis du ønsker at undersøge muligheden for at sammensætte en fleksibel diplomuddannelse med et særligt fagligt fokus, men hvor det samlede indhold ikke opfylder kravene til en bestemt diplomuddannelse, skal du kontakte studieadministrationen på evu@kp.dk for at få udarbejdet en personlig uddannelsesplan i samarbejde med en studievejleder.

Praktiske oplysninger

Kontakt KP, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding eller optagelse, eller hvis du har brug for yderligere information om en uddannelse.

Kontakt os på:

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 11.00-14.00

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

​Læs mere om realkompetencevurdering

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Forsøgsordning

Som led i en treårig forsøgsordning gældende fra 1. august 2019 til og med 31. juli 2022 fjernes kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse for ansøgere, der opfylder følgende tre kriterier:

  • Ansøger har en akademiuddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet som højeste forudgående uddannelse.
  • Ansøger har relevant erhvervserfaring på mindst fire år efter ungdomsuddannelse bag sig.
  • Ansøger er i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.

Alle tre kriterier skal opfyldes for at blive optaget på uddannelsen.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår (et CV er ikke gyldig dokumentation).

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk. Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Hvornår får jeg svar?

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et optagelsesbrev i din e-Boks. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit optagelsesbrev.

Betingelser for framelding

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start, kan du ikke framelde dig og hæfter for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.

Betaling

Når du er blevet optaget på den uddannelse, du har søgt, sender vi en faktura til den betaler, du har opgivet på din ansøgning. Fakturaen skal betales i henhold til den betalingsfrist, som står på fakturaen.

Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Priser

Diplomuddannelserne udbydes under Lov om Åben Uddannelse med deltagerbetaling.

Prisen fremgår af beskrivelsen af hver enkelt modul. Prisen dækker undervisning, deltagelse i de studiestøttende tilbud, vejledning og eksamen i det semester, hvor du er tilmeldt modulet.

Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.

Muligheder for økonomisk støtte

Den kommunale kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond kan støtte med op til 25.000 kr. inden for en periode på 12 måneder til efter- og videreuddannelse, hvis du er kommunalt ansat og omfattet af en overenskomst med FOA, 3F, Dansk Metal, BUPL, HK Kommunal, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening eller Forhandlingskartellet.

https://denkommunalekompetencefond.dk/

Den regionale kompetencefond

Den Regionale Kompetencefond kan støtte med op til 25.000 kr., fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse, hvis du er medarbejder ansat på overenskomst/aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, 3F Fagligt Fælles Forbund, Maskinmestrenes Forening eller Konstruktørforeningen.

https://www.denregionalekompetencefond.dk/

Den statslige kompetencefond

Du kan søge den statslige kompetencefond, hvis du er omfattet af fællesoverenskomsterne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) eller Finansministeriet og Akademikerne.

Du kan også søge, hvis du er ansat i staten på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

http://kompetenceudvikling.dk/fonden

Omstillingsfonden

Er du faglært eller ufaglært kan du søge Omstillingsfonden om op til 10.000 kr. årligt til opkvalificere dig ved at deltage i akademi- og diplomuddannelser.

Læs om Omstillingsfonden

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Få oplysninger og vejledning om SVU på www.svu.dk

Det er et krav for at søge merit, at du er optaget på en diplomuddannelse hos Københavns Professionshøjskole. Vi forhåndsvurderer ikke meritansøgninger. Når du er optaget, kan du få mere information om at søge merit på KP’s intranet.

Udenlandske uddannelser

Hvis der er tale om udenlandske uddannelser, henvises til Styrelsen for International Uddannelse på www.fivu.dk. Vi kan ikke behandle en meritansøgning vedrørende en udenlandsk uddannelse, uden at denne først er blevet vurderet af Styrelsen for International Uddannelse.

Adgangsbevis

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til diplomuddannelserne, men har realkompetencer, som du mener kan sidestilles med adgangskravene, kan du søge om at blive realkompetencevurderet til et adgangsbevis.

Hvis dine realkompetencer anerkendes, får du et adgangsbevis, og kan optages på uddannelsen.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan søge et adgangsbevis, kan du bede om en screening i forhold til adgangsbevis ved at sende dit cv til evu@kp.dk.

Selve ansøgningen om adgangsbevis skal indeholde følgende:

  • Et udfyldt ansøgningsskema
  • Dokumentation for dine kurser uddannelser og erhvervserfaringer (og så vidt muligt dine øvrige erfaringer, fx som frivillig, idrætstræner eller hvad du ellers finder relevant).
Ansøgningsskema

Det hele sendes til studieservice på evu@kp.dk.

Du skal forvente en sagsbehandling på ca. 4-6 uger, fra vi har modtaget din ansøgning om RKV. I forbindelse med helligdage og ferier kan der være længere sagsbehandlingstid.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at få faglig vejledning i forhold til udarbejdelse af din ansøgning. Send en mail til studieservice på evu@kp.dk.

Realkompetencevurdering til et adgangsbevis er gratis.

Kompetencebevis

Hvis du har viden og erfaring fra både arbejds- og fritidslivet, som du har erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, kan du søge om at få en samlet vurdering af disse kompetencer i forhold til et modul på en af KP’s diplomuddannelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan søge et kompetencebevis, kan du bede om en screening i forhold til kompetencebevis ved at sende en mail til evu@kp.dk med dokumentation for det, du mener, er på niveau med det modul, du vil søge for.

Selve ansøgningen om kompetencebevis skal indeholde følgende:

  • Et udfyldt ansøgningsskema
  • Dit CV
  • Dokumentation for dine kurser uddannelser og erhvervserfaringer (og så vidt muligt dine øvrige erfaringer, fx som frivillig, idrætstræner eller hvad du ellers finder relevant).
Ansøgningsskema

Det hele sendes til studieservice på evu@kp.dk.

Du skal forvente en sagsbehandling på ca. 4-6 uger, fra vi har modtaget din ansøgning om RKV. I forbindelse med helligdage og ferier kan der være længere sagsbehandlingstid.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at få faglig vejledning i forhold til udarbejdelse af din ansøgning. Send en mail til studieservice på evu@kp.dk.

Det koster 2.500 kr. at blive realkompetencevurderet til et kompetencebevis.

Dog er det gratis for personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau at blive realkompetencevurderet (fx ufaglærte og faglærte).

Uddannelsesbevis

Du kan søge om en vurdering af, hvorvidt dine realkompetencer svarer til indhold og mål i en hel uddannelse. Hvis dette er tilfældet, får du et uddannelsesbevis.

Dette vil kun finde sted i sjældne tilfælde og forudsætter, at du forud kan dokumentere målopfyldelse i uddannelsens samlede moduler. Kontakt studieadministrationen på evu@kp.dk.

Prisen for et uddannelsesbevis vil være fra 25.000 kr.

En akademi- eller diplomuddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette jævnfør gældende bekendtgørelse.

Det er gratis at søge om dispensation fra 6-årsreglen. Du kan tidligst ansøge efter dit 5. studieår, og du skal forvente en sagsbehandling på ca. 4 uger, fra vi har modtaget din ansøgning. Bemærk dog at der i forbindelse med helligdage og ferier kan være længere sagsbehandlingstid.

Du søger ved at udfylde denne formular

Studiestart

Startdatoen for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk

Hvad er ECTS?

ECTS-point er en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden og ikke uddannelsesforløbets sværhedsgrad.

Hvert modul i en uddannelse tildeles et antal point, som udtrykker den arbejdsindsats, vi vurderer, at du som studerende skal yde for at gennemføre det enkelte modul.

  • 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår.
  • 10 ECTS-point svarer til 275 timers arbejde.
  • 5 ECTS-point svarer til 137,5 timers arbejde.

Studiestøttende aktiviteter

Som studerende på Københavns Professionshøjskoles akademi- og diplomuddannelser har du mulighed for gratis at deltage i en række studiestøttende aktiviteter i forbindelse med dit studie.

Du kan vælge ét eller flere kurser efter behov på det tidspunkt i studiet, hvor det er relevant for dig. Du må deltage på en hvilken som helst af de mulige lokationer, uanset hvor du normalt har undervisning. Deltagelse i aktiviteterne kræver, at vi har modtaget betaling for din deltagelse i modulundervisningen i det pågældende semester.

Læs mere om studiestøttende aktiviteter

Studiemiljø

På KP tilbyder vi en lang række faciliteter og muligheder til dig i forbindelse med din uddannelse.

Undervisningssted

Undervisningsstedet for hvert enkelt modul fremgår af modulbeskrivelsen.

Hovedparten af vores undervisning finder sted på Tagensvej 18 i København, men kan du også tage nogle diplommoduler på Campus Carlsberg i København og på Campus Nordsjælland i Hillerød, hvor du også kan læse hele diplomuddannelsen i ledelse.

På uddannelsesstedet er der studieområder med læsefaciliteter og gruppearbejdspladser, så I kan rykke ud af undervisningslokalet eller arbejde før eller efter undervisningen. Videreuddannelsens campus på Tagensvej 18 er udelukkende for studerende på diplom- og akademiuddannelser.

Biblioteket

Biblioteket udlåner og formidler viden om litteratur, og bibliotekets medarbejdere hjælper gerne.

Studiestøttende aktiviteter

KP tilbyder forskellige gratis studiestøttende kurser til diplomstuderende.

Hvis du ønsker at tilmelde dig en prøve, som du tidligere har været tilmeldt, men ikke har gennemført, skal du gøre det ved at sende os en mail på evu@kp.dk. I mailen skal du oplyse modulets titel, hvornår du var tilmeldt og dit studienummer. Du vil herefter blive kontaktet af den studieadministrative koordinator for det pågældende modul med oplysninger om, hvornår du kan komme til en ny prøve.