Didaktik i erhvervspædagogisk praksis
Få færdigheder til at planlægge og udvikle undervisningsforløb i din egen praksis.
Dette modul på 10 ECTS er en del af diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Med afsæt i din egen praksis zoomer modulet ind på, hvordan du som underviser på en erhvervsrettet uddannelse tilrettelægger undervisning, der understøtter elevers, kursisters eller studerendes læring og motivation.
Det faglige indhold
På modulet kommer du til at bearbejde centrale temaer for arbejdet med at udvikle, gennemføre og evaluere undervisning i de erhvervsrettede uddannelser.
På modulet kommer du blandt andet til at arbejde med temaer som:
- Differentieret undervisning
- Praksisrelateret undervisning
- Evaluering af læring og undervisning
- Klasseledelse og lærerrollen
- Didaktiske modeller og struktur i undervisningen
Om undervisning og eksamen
I undervisningen går du i dialog om- og reflekterer over forskellige didaktiske tilganges betydning for din undervisningspraksis.
Med udgangspunkt i erfaringer fra din egen praksis får du i undervisningen mulighed for at træne forskellige didaktiske metoder og principper. Du øver dig i at anvende didaktiske modeller til at planlægge og evaluere din undervisning.
Du kommer desuden til at arbejde med forskellige metodiske greb som fx observation, interviews og feedback i samspil med de øvrige deltagere på modulet, hvor I arbejder sammen i eksperimentgrupper.
Undervisningen på modulet er tilrettelagt med fokus på, at du løbende udvikler et eller flere undervisningseksperimenter, som du afprøver undervejs på- eller efter modulets forløb.
Modulet udbydes som heltids- eller deltidsmodul, hvor der er fremmødeundervisning spredt ud over perioden.
Modulet udbydes desuden som flex, hvor hele modulet er tilrettelagt som onlineforløb, hvor du selv arbejder med temaerne på modulet.
Hvem deltager?
Modulet er målrettet undervisere på erhvervsrettede uddannelser, hvor uddannelse sker i tæt kobling til det erhverv, der uddannes til, som fx:
- Erhvervsskoler
- FGU-institutioner
- Erhvervsakademier
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Efterår 2024
Didaktik i erhvervspædagogisk praksis - Heltid
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Forår 2025
Modul Ob2: Didaktik i erhvervspædagogisk praksis - Deltid
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Modul Ob2: Didaktik i erhvervspædagogisk praksis - Flex
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Modul Ob2: Didaktik i erhvervspædagogisk praksis - Heltid
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: