Gå til indhold

Beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag – tonet mod ydelsesmedarbejdere

Vil du have ekspertise og viden, som gør dig bedre i stand til at dokumentere det lovpligtige arbejde på ydelsesområdet – så er dette modul måske lige noget for dig. På modulet får du bl.a. indsigt i juridisk metode, systemforståelse på tværs af ydelser og kommunikation og service.

Dette modul på 10 ECTS er en del af akademiuddannelsen i beskæftigelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Hvad får du ud af modulet?

Du lærer, hvordan man vurderer juridiske problemstillinger på ydelsesområdet – og opstiller løsningsmuligheder, og du bliver i stand til at orientere dig i lovgivningen. Du får indsigt i de forskellige værktøjer, der skal benyttes i forbindelse med udregning og dokumentation, og du lærer at se på tværs af de forskellige ydelsesområder

Fagligt fokus

Når du har gennemført modulet, vil du have konkret viden om:

  • Systemforståelse
  • Samspillet mellem love og digitale værktøjer
  • Forståelse af det juridiske handlerum
  • Forståelse for, på hvilket grundlag afgørelser træffes

Du får følgende færdigheder:

  • Forståelse af tværgående regler og systemer
  • Du kan anvende dine handlekompetencer til i konkrete praksissituationer at foretage vurderinger af hvilken lovgivning, der skal benyttes i ydelsesberegningen
  • Du kan reflektere over problemstillinger, der knytter sig til anvendelse af værktøjer samt dokumentation

Du vil have kompetencer til at:

  • Vurdere, hvornår modulets værktøjer og metoder skal/kan anvendes i forhold til relevant lovgivning og dokumentationskrav
  • Gennemføre samtaler om afgørelser
  • Forstå og formidle retskilder
  • Koordinere indsatser og formidle praksisnære problemstillinger

Modulet har følgende indhold:

  • Den professionelle rolle og position
  • Samarbejde og koordinering
  • Retskilder
  • Det faglige skøn
  • Tværgående regler og systemforståelse
  • Administration og beregningsmetoder
  • Digitalisering af kommunikationen
  • Kontrol og kvalitetssikring

Målgruppe

Ydelsesmedarbejdere

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  1. Relevant erhvervsuddannelse
  2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  3. Gymnasial uddannelse
  4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os på:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Framelding til et modul skal ske skriftligt til:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Der er pt. ingen aktive hold. Vi opdaterer denne side, så snart vi åbner for tilmelding til nye hold.

Har du spørgsmål til hold og tilmelding, kan du kontakte os på tlf.: 72 48 75 40 eller mail: evu@kp.dk

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Ole Mølholm Jensen

Chefkonsulent

+45 24 29 64 15