Gå til indhold

Andetsprogsudvikling

Du får nyeste viden om andetsprogsudvikling, lærer at analysere intersprog og inddrage børns/ elevers flersproglige resurser.

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen dansk som andetsprogden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

Arbejder du med flersprogede børn, elever eller kursister? Vil du blive bedre til at støtte deres andetsprogsudvikling når de tilegner sig et nyt sprog på baggrund af et eller flere andre?

Vil du vide mere om dansk, intersprog, og flersprogethed som læringsvilkår og resurse? Så er modulet her for dig.

Det får du ud af modulet

Når du har gennemført modulet, kan du

  • reflektere over sprogsyn og tilegnelsessyn i egen praksis
  • analysere intersprog i sammenhæng med sproglige målsætninger og sprogdidaktiske forløb både i forhold til hverdagssprog og fag-/skolesprog fx inden for et specifikt emne
  • selvstændigt og i samarbejde med kolleger, forældre og andre ressourcepersoner planlægge, gennemføre og evaluere andetsprogsudviklende læringsaktiviteter, med inddragelse af flersproglige resurser og på baggrund af intersprogsanalyse

Det faglige indhold på modulet

Du får viden om processer og faktorer med betydning for andetsprogsudvikling

Du får viden om det danske sprog, intersprog, og hvad et kommunikativt, funktionelt sprogsyn indebærer.

Du lærer at lave en intersprogsanalyse, hvor vi holder fokus på sprogets funktion.

Du får redskaber til at afdække flersproglige resurser og inspiration til, hvordan du kan støtte flersprogede børn, unge og voksne i at anvende flere sprog i andetsprogsudvikling og læring.

Du arbejder med:

  • Sprog- og tilegnelsessyn
  • Faktorer og trin i andetsprogsudviklingsprocesser
  • Sprogkortlægninger
  • Translanguaging
  • Intersprogsanalyse

Om undervisningen

Du inddrages og aktiveres sammen med dine medstuderende i undervisningen. Du skal arbejde uden for undervisningsrummet med afprøvninger og tekster.

Efter endt undervisning vil du blive tilbudt vejledning frem mod aflevering af din eksamensopgave.

Eksamensform

Eksamensformen fastlægges ved modulstart. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Ekstern prøve.

Hvem deltager?

Forløbet er relevant for

  • Dansk som andetsprogskoordinatorer og -vejledere
  • Resursepersoner i dansk som andetsprog
  • Læsevejledere
  • Ordblindevejledere
  • Sprogvejledere i dagtilbud
  • Lærere i grundskolen
  • Pædagoger i dagtilbud
  • Undervisere på ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og sprogskoler

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Forår 2027

Andetsprogsudvikling

Start- og slutdato

01.02.27 - 30.06.27

Tilmeldingsfrist

15.11.26

Nummer

1238291

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.000 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

Tirsdag kl. 9.00-12.30. Typisk 6-10 undervisningsgange.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Helene Thise

Lektor

+45 41 89 85 75