Gå til indhold

Afgangsprojekt PD i Dansk som andetsprog

Dette modul på 15 ECTS er en del af uddannelsesretningen dansk som andetsprogden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om afgangsprojektet

Afgangsprojektet afslutter den pædagogiske diplomuddannelse. Modulet skal give den studerende mulighed for at anvende de kompetencer, der er opnået gennem uddannelsesforløbet, i en sammenhængende præstation, der dokumenterer at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

Afgangsprojektets emne

Den studerende formulerer et emne med tilknytning til de obligatoriske moduler og de tre faglige moduler, som den studerende har gennemført og bestået.

Københavns Professionshøjskole skal godkende emnet som grundlag for afgangsprojektet og afgøre hvilken pædagogisk diplomuddannelsesretning den studerende ved gennemførelsen af afgangsprojektet får diplombevis for.

For at opnå diplom i én uddannelsesretning skal faglige moduler i et omfang svarende til mindst 20 ECTS-point og afgangsprojektet indeholdes i uddannelsesretningens moduler og formål. De(t) resterende faglige modul(er) kan vælges fra andre pædagogiske uddannelsesretninger og / eller fra rækken af de fælles faglige moduler.

Afgangsprojektet dokumenterer mål for læringsudbytte

Afgangsprojektet er den studerendes afsluttende projekt hvor en begrundet, central afgrænsning af uddannelsesretningens læringsudbytte dokumenteres ved en afsluttende prøve.

Med udgangspunkt i det godkendte emne inden for uddannelsesretningens mål for læringsudbytte, skal den studerende opfylde målene for læringsudbytte.

Læringsmål

Kompetencemål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at

  • planlægge, gennemføre og evaluere andetsprogspædagogisk praksis samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger i arbejdet med flersprogede børn, unge og voksne
  • støtte flersprogede børn, unge og voksnes andetsprogsudvikling
  • indgå i samarbejde med kolleger, ledelse, forældre og andre relevante parter om udvikling og implementering af sprogstimulering/undervisning af flersprogede børn, unge og voksne

For at opnå disse kompetencer skal den studerende:

Viden

  • have viden om centrale teorier inden for forskning i flersprogethed, og andetsprogstilegnelse
  • have viden om andetsprogsdidaktik og andetsprogspædagogiske metoder
  • have viden om andetsprogsudvikling og evaluering af sprog

Færdigheder

  • kunne planlægge, gennemføre og evaluere egen praksis på baggrund af didaktiske og metodiske valg
  • kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger vedrørende andetsprogudvikling og andetsprogspædagogik til kolleger og ledelse
  • kunne følge, støtte og vurdere flersprogede børn, unge og voksnes andetsprogsudvikling

Indhold

Udarbejdelse af afgangsprojektet

Afgangsprojektet kan tage udgangspunkt i egen praksis, egne undersøgelser, analyser af relevante forskningsresultater og formidling af egne fagligt begrundede opfattelser med henblik på at udvikle praksis.

Afgangsprojektet rummer på denne måde en syntese af praksisviden og viden fra anvendt forskning og udviklingsarbejde. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maximalt 25 sider, som kan udarbejdes i gruppe og som gøres til genstand for en individuel mundtlig prøve med ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Målgruppe

Studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i Dansk som andetsprog.

Tid

Afgangsprojektet består primært af selvstændigt arbejde, støttet af individuelt aftalt vejledning. Desuden tilbydes fælles aktiviteter i form af kurser og seminarer. Datoer og indhold for disse annonceres under studiestøttende aktiviteter.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Efterår 2024

Afgangsmodul - Dansk som andetsprog

Start- og slutdato

01.09.24 - 31.01.25

Tilmeldingsfrist

15.05.24

Nummer

0557272

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.000 kr.

Hvor

Tagensvej 18

ECTS

15

Hvornår

2 vejledningsdage med din vejleder og seminardage

Forår 2025

Afgangsmodul - Dansk som andetsprog

Start- og slutdato

01.02.25 - 30.06.25

Tilmeldingsfrist

15.11.24

Nummer

0706648

Ledighed

Ledige pladser

Pris

14.000 kr.

Hvor

Tagensvej 18

ECTS

15

Hvornår

2 vejledningsdage med din vejleder, og seminardage

Efterår 2025

Afgangsmodul - Dansk som andetsprog

Start- og slutdato

01.09.25 - 31.01.26

Tilmeldingsfrist

15.05.25

Nummer

0789682

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Annonceres senere

Hvor

Tagensvej 18

ECTS

15

Hvornår

2 vejledningsdage med din vejleder og seminardage

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00

Mette Ginman

Lektor

+45 41 89 71 63