Afgangsprojekt PD Børnehaveklasseleder
Dette modul på 15 ECTS er en del af uddannelsesretningen børnehaveklasseleder på den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om afgangsprojektet
Modulet udgør afslutningen på den pædagogiske diplomuddannelse Børnehaveklasseleder. Du formulerer et emne med tilknytning til de obligatoriske og de retningsspecifikke moduler og skal demonstrere indsigt i og forståelse for professionsrelevante teorier, metoder, viden og forskning.
I forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojektet modtager du vejledning fra en fagperson udpeget af den modulansvarlige.
Der er ikke undervisning knyttet direkte til modulet, men Københavns Professionshøjskole arrangerer skriveværksteder og litteratursøgningskurser m.m. i forbindelse med afgangsprojektet. Der vil være en introduktionsgang til afgangsprojektet i PD. Vi anbefaler, at du deltager i såvel introduktionen samt skriveværkstederne.
Kompetencemål
Det er målet, at du gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at:
- planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb i børnehaveklassen, der fremmer kreativitet, bevægelse, sproglig udvikling, matematisk opmærksomhed og grundlæggende naturvidenskabelig dannelse.
- skabe undersøgelsesbaserede og legende pædagogiske læringsmiljøer med fokus på det inkluderende fællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børn i børnehaveklassen ud fra grundlæggende viden om børns alsidige udvikling og forudsætninger for læring.
- indgå i samarbejde med forældre, kollegaer og ressourcepersoner om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i deres første skoleår.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Efterår 2026
Afgangsmodul Børnehaveklasseleder
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: