Gå til indhold

Eksempel på en faglig tekst til samtale 1

En faglig tekst udgør sammen med refleksioner over skriveøvelsen udgangspunktet for første samtale.

Hvad angår teksten er der fokus på om du kan læse og forstå en faglig tekst, fordi det er centralt på uddannelsen og i tolkeprofessionen.
Du skal demonstrere at du på 15 minutter kan skabe dig et overblik over tekstens indhold og forholde dig sagligt til det læste og at du kan forholde dig reflekteret til indholdet. I samtalen skal du kunne præsentere dine pointer hensigtsmæssigt og præcist.

Teksteksempel

Et uddrag af ”Kommunikation – mellem mennesker” (kapitel 3). I: Frandsen og Halkier: Erhvervssprog Kommunikation Samfund, Systime 1995

Hvad er kommunikation?

Kommunikation er en vigtig del af del moderne menneskes hverdag. Mange ville måske sige den vigtigste del. Avisen om morgenen, posten, der kommer ind gennem brevsprækken, den måde vi siger god morgen på til chefen, brevet, vi skriver på kontorets computerskærm, den måde, vi er klædt eller sidder og bevæger os på under et møde, diskussionen med kollegerne ved frokostbordet, telefonsamtalen med den udenlandske handelspartner, de husomdelte reklamer, talk-show’et på fjernsyn, teaterstykket om aftenen, krimi ‘en på natbordet, godnat-kysset til kæresten eller ægtefællen osv. osv. Alle disse velkendte fænomener fra vores hverdag kan betragtes som former for kommunikation.

Men hvad er kommunikation? Ja, det er faktisk ikke lige til at svare på. Siden man efter 2. verdenskrig for alvor begyndte at interessere sig for kommunikationsprocesser, først hos de amerikanske telefonselskaber og senere på universiteter og andre højere læreanstalter, har ingeniører, teknikere, psykologer, sociologer og sprogforskere opstillet et utal af definitioner.

I en over tyve år gammel, men stadig tankevækkende artikel ”The ”concept” of communication” (1970) anfører F.E.X. Dance ikke mindre end femten forskellige typer af definitioner på kommunikation – definitioner, der hver især fremhæver et ganske bestemt aspekt af kommunikationsprocessen som dét mest centrale: sproget eller symbolerne, forståelsen, interaktionen mellem afsender og modtager, reduktionen af usikkerhed, overførslen af budskaber eller hele processen, sammenknytningen af de implicerede parter, den fælles erfaring, kanalen, hukommelsen, de ændringer, som kommunikationen afstedkommer, stimuli, hensigten, tid eller sted eller det magtforhold, som kommunikationen ofte er udtryk for.

Heldigvis synes alle definitioner, der hidtil har været opstillet, at kunne samles under to grundopfattelser inden for moderne kommunikationsteori, nemlig:

1) Opfattelsen af kommunikation som overførsel af et budskab fra en afsender til en modtager

Denne opfattelse ser kommunikation som en lineær eller enstrenget proces, hvor der overføres et budskab fra en afsender til en modtager. Ordet ”kommunikation” kommer af latin communicatio ”forbindelse, udveksling”, communis ”fælles”. Det budskab, som overføres, kan have form af elektroniske signaler, hvis afsender og modtager er maskiner, eller tanker og ideer, hvis afsender og modtager er mennesker.

Afsenders budskab betragtes som en stimulus, der fremkalder en respons hos modtageren. Formålet med denne fremkaldelse af respons er:

  • at give modtageren informationer om en begivenhed eller en tilstand i verden (En kvinde løber ud på gaden og råber: ”Det brænder! Det brænder!”);
  • at skabe gensidig forståelse mellem afsender og modtager (Den fornuftige far siger til sin lige så fornuftige datter: ”Men vi er vel enige om, at en erhvervssproglig uddannelse er mere hensigtsmæssig end en universitetsuddannelse, hvis du gerne vil arbejde med fremmedsprog i en virksomhed, ikke?”);
  • eller at påvirke modtageren til at gøre et eller andet (den ene studiekammerat til den anden i kantinen: ”Du, stik mig lige saltet.”).

Opfattelsen af kommunikation som overførsel af et budskab er først og fremmest interesseret i, hvordan budskabet indkodes og afkodes som en enkeltstående handling inden for en enkelt kommunikationssituation. Man er ikke interesseret i, hvad der går forud for eller følger efter denne kommunikationssituation.

Ifølge denne opfattelse er kommunikationen ”lykkedes”, når hensigten med budskabet er blevet til virkelighed – når kommunikationen har haft den effekt, som afsenderen ønskede, at den skulle have.
Kommunikationen er derimod ikke ”lykkedes”, når denne effekt enten er mindre eller en helt anden end den ønskede.
Historisk set er denne definition af kommunikation den ældste af de to grundopfattelser og stadig langt den mest udbredte. Den blev i sin oprindelige form præsenteret af Shannon og Weawer (1949), der af et amerikansk telefonselskab (The Bell Labs) havde fået til opgave at finde den mest effektive, akkurate og støjfrie måde at lave signaltransmission på. Det er fra deres arbejde, at langt de fleste kommunikations- og informationsteoretiske begrebet er hentet (informationskilde, redundans, støj, bit osv.)