Genveje


Lær for livet: Søg gratis videreuddannelse for op til 10.000 kr. årligt

Mindst 6.500 faglærte og ufaglærte ansatte i offentlige og private virksomheder får nu mulighed for gratis at videreuddanne sig og få et kvalifikationsløft.

VEU
26. juni 2018 

En ny VEU-omstillingsfond er et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt uddannelsessystem.

Den såkaldte omstillingsfond råder over 65 millioner kroner pr. år i fire år, og midlerne fordeles efter princippet om ”først til mølle”. Fonden  dækker deltagergebyret på både korte og længerevarende moduler med op til 10.000 kr. om året. Hvis du derfor gerne vil i gang med at videreuddanne dig, eller måske allerede er i gang og gerne vil fortsætte på en akademi- eller diplomuddannelse, har du mulighed for at få glæde af midlerne. 

Kan du få gratis videreuddannelse?

Hvis du er faglært eller ufaglært (dvs. har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse) - og i job - kan du få et gratis kvalifikationsløft efter aftale med din arbejdsgiver. Du skal være opmærksom på, at du også skal opfylde de generelle adgangskrav til en akademi- eller diplomuddannelse. 
Se mere om adgangskrav her.
Du kan søge om op til 10.000 kr. årligt. Uddannelserne udbydes på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og maskinmesterskoler over hele landet. Pengene dækker deltagerbetalingen på offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser.

Du kan søge om tilskud fra omstillingsfonden i forbindelse med den normale tilmelding til akademi- eller diplomuddannelser. Midler fra omstillingsfonden kan søges allerede fra d. 1. august 2018.

Læs mere om VEU-omstillingsfonden her: 
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/efter-og-videreuddannelse/veu-trepartsaftale/veu-omstillingsfond

Kontakt

For yderligere oplysninger, kontakt:
Studieservice - Videreuddannelse
Tlf.:+45 7248 7540
evu@phmetropol.dk