Gå til indhold
Happy kids drawing on the ground

Undervisere skal turde træde ud i minefeltet

Lærere og undervisere spiller en vigtig rolle, når der skal skabes opmærksomhed om negativ social kontrol. Men ofte mangler lærerne viden og værktøjer til at arbejde med problemet – og derfor lader de være.

Da Mette Larsen som nyuddannet pædagog arbejdede på Nørrebro, var der en 8-årig pige, der sammen med sine venner legede, at de var i moskeen og bad.

”Det var en rigtig god leg, men mens de lå der på gangen, så kom der nogle større drenge forbi, og de råbte til pigen, at det var haram – forbudt – at lege den leg. Pigen blev helt opløst i gråd, men jeg vidste ikke, hvad det var, der var sket,” fortæller Mette Larsen, der efterfølgende fandt ud af, at drengene sagde, at pigens leg var forbudt ifølge Koranen.

”Jeg prøvede at tale med pigen om det, og brugte alle mine pædagogiske evner, men det var ikke til at trøste hende. Så gik der nogle dage, og så kom hun på fritidshjemmet med tørklæde og i lang kjole – hun var ellers en rigtig fodbold- og klatre-i-træer-pige.”

Mette Larsen fortæller, at hun nærmest blev helt desperat, fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulle tackle situationen. Hun talte med sin leder og med kommunen, men det endte med, at hun ringede til en gammel gymnasieveninde, der selv var muslim. Hun fandt et citat frem fra Koranen, Mette Larsen skulle læse for pigen, og da hun havde gjort det, kom pigen dagen efter uden tørklæde.

”Det var en kæmpe falliterklæring for mig, at jeg blev nødt til at grave i Koranen for at hjælpe denne her pige, og jeg ikke kunne gøre det med min uddannelse,” siger Mette Larsen.

”Det var en øjenåbner for mig om, at der er en verden ved siden af den, jeg eksisterer i. Den bliver du nødt til at være bevidst om, hvis du skal lykkes pædagogisk med at give de her børn de bedste livsmuligheder.”

En farlig berøringsangst

De udfordringer, som Mette Larsen oplevede, er ifølge læringskonsulent ved Børne- og Undervisningsministeriet, Thulani Lindberg, langt fra enestående.

”Lærerne og underviserne spiller en helt central rolle i at arbejde med de her problematikker omkring negativ social kontrol. Det er ofte de her medarbejdere, som kan nå ind til børnene og have de vigtige samtaler med dem og kan hjælpe dem på rette vej. Men en af de store udfordringer er, at de mangler ekspertviden, for eksempel at de ikke kender Koranen og de religiøse dogmer,” forklarer Thulani Lindberg.

”Så kommer de let i en situation, hvor de, fordi de har så meget respekt for folks religioner og deres ret til at praktisere en religion, bliver i tvivl om, hvad de kan tillade sig at gøre.”

Thulani Lindberg forklarer, at i sådan nogle situationer, hvor man ikke føler, man har tilstrækkelig faglig viden og ballast, så er en naturlig reaktion, at man undgår at gå ind i problematikken.

”Derfor oplever vi også en berøringsangst hos rigtig mange undervisere, når det handler om negativ social kontrol. Og den berøringsangst gør, at der er nogle børn, der ikke får den hjælp eller støtte, de har brug for.”

Stor bevågenhed

Maria Bjørn underviser på VUC, hvor hun udelukkende har tosprogede klasser, og for hende er oplevelser med negativ social kontrol nærmest hverdagskost.

”Der er en utrolig stor bevågenhed eleverne imellem omkring, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Og det at være en god muslim, det trumfer alt andet. Det kan godt gøre det svært at have diskussioner i klassen omkring for eksempel liberalisme og danske værdier,” forklarer hun.

Ifølge Maria Bjørn kender hun til mange kollegaer, der derfor ikke orker at gå ind i den slags diskussioner i klassen.

”Det kræver hår på brystet, og så kræver det et solidt kendskab til ens fag. Jeg refererer altid til vores formålsparagraffer i de forskellige uddannelser om for eksempel ligestilling eller dannelse til demokrati og den slags ting,” siger Maria Bjørn og fortsætter:

”For vi skal jo tage de her svære diskussioner. Det hjælper ikke noget, hvis vi går rundt i parallelle verdener. Man skal vide, hvor minerne ligger, og så skal man være bevidst om, hvornår man træder på dem – og man skal også turde træde på dem.”

En god strategi

Læringskonsulent Thulani Lindberg fortæller, at det er netop er vigtigt, at lærerne tør gøre op med berøringsangsten overfor de vanskelige diskussioner.

”Som underviser kan man være med til at forebygge ved at italesætte problematikkerne og nuancere dem. Det er noget, vi i ministeriet anbefaler meget, men mange er lidt berøringsangste, fordi det kræver nogle gode strategier og teknikker,” siger Thulani Lindberg, der understreger at området er kompliceret, og at man med fordel kan planlægge og udforme strategier sammen med sine kollegaer.

”Et undervisningsforløb hurtigt kan gå den forkerte retning, så man skal virkelig tænke sig om, og man skal vide, hvordan man kan bruge teknikker som for eksempel distancering og eksempler fra andre områder, der kan være med til at køre en stemning i en klasse ned.”

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af faglig udvikling og nye færdigheder inden for området ‘negativ social kontrol’, så se her:

Kontaktperson