Sammen om stærk praktik: Ishøj viser vejen

I Ishøj Kommune er skolerne gået sammen om en ambitiøs fælles model for praktik for lærerstuderende. Modellen rummer et stærkt blik på de studerendes motivation, klare og kommunikerede rammer, høj kvalitet i den løbende vejledning og fokus på fællesskab.

”Der ligger en kæmpe opgave hos os. Det er jo praktikken, der er det motiverende for de studerende og giver dem lysten til at være lærer” forklarer Zandra Schumann, praktikvejleder på Strandgårdsskolen i Ishøj og mindes sin egen uddannelse: ”Det sjoveste var jo praktikken. Jeg elskede at komme på arbejde i den periode, fordi det var jo der, jeg fik mine erfaringer.”

Skolerne deles om ansvaret for de studerende

Et af de forhold, skolerne er blevet enige om, er, at de på skift modtager 1.-2. års studerende og 3. og 4. års studerende i integreret praktik og i højere grad end tidligere deles om ansvaret for de studerende. Som skole vil man derfor over en flerårig periode både møde de helt unge studerende, der skal introduceres godt og trygt til, hvad uddannelses- og lærerlivet går ud på, og studerende med større faglig ballast og erfaring, der inden for deres undervisningsfag både kan og skal udfordres mere. Man vil også opleve et tæt parløb med de andre skoler og kunne læne sig op ad fælles rammer, dagsordener og arrangementer på tværs.

Fælles arrangementer på tværs af skolerne

Et andet tiltag er fælles arrangementer for de studerende, bl.a. en cykeltur rundt i kommunen på 20-25 km.: ”Vi bruger det også som et socialt element til at ryste den her gruppe studerende sammen, og bibeholde den der følelse af, at ”vi er stadig et studiehold”, og så presser vi dem egentlig også lidt ind i, at de ikke kun skal komme og undervise og så trække sig igen. Altså skabe nogle miljøer ude på skolerne og give dem oplevelsen af at være en kollega, imens man er i praktik”, fortæller Zandra Schumann.

For de ældre studerende på 3. og 4. år er der også fælles arrangementer som del af praktikken. Zandra Schumann forklarer, at aktiviteterne også tjener som faglige input ift. hvad lærergerningen går ud på. ”Vi har praktisk undervisning, hvor en af vores vejledere tager dem igennem en hel dag, hvor man fx kan slagte en ged eller lave udeundervisning med bål osv. Det handler om at se, at undervisning ikke kun foregår i et klasselokale.” Både for de yngre og de erfarne studerende er det vigtigt, at de udover fællesskabet med hinanden også får øje for det fællesskab og den helhed for eleverne, man understøtter som lærer: ”Det er jo noget af det, vi prøver at arbejde henimod, at de får en oplevelse af, hvad det vil sige at være lærer. Det handler også om, at man skaber relationer til eleverne. At nede i kantinen, der er man ikke bare smuttet, når eleverne begynder at spise osv.”

De studerende præsenteres også sammen for vejledernes arbejde på skolerne, hvordan du som lærer kan trække på vejlederne, og hvordan man kan håndtere det første år som lærer.

Klare og kommunikerede rammer

Som et centralt element i den fælles model er der en fast møderække for praktikvejlederne og lederne på tværs af skolerne, og her er der også blevet udviklet og strømlinet fælles rammer og et fælles materiale til modtagelsen af de studerende. Zandra Schumann forklarer: ”Det er meget vigtigt for os, at de oplever at komme til Ishøj Kommune, og de får en nogenlunde ens praktik. At i hvert fald rammerne for praktikken er de samme og de muligheder, de oplever, er de samme”.

Derfor er der også udarbejdet en fælles pjece til de studerende, som de får, når de starter. Der er udviklet en fælles huskeliste for, hvad man skal orientere de studerede om, og der er lavet en fælles velkomsttale, man kan tage udgangspunkt i. Her er der fokus på, hvad de studerende kan regne med, men også, hvad praktikstedet forventer af de studerende: ”Vi gør meget ud af de her eksplicitte aftaler, at der er en forventningsafstemning, så de kender min rolle og mine forventninger, men også deres egen rolle. Og de skal selvfølgelig også kunne fremlægge deres forventninger til praktikstedet.”

Zandra Schumanns fortæller, at skolerne har fået ret positiv feedback fra de studerende indtil videre. Men arbejdet med praktikken stiller nye krav til de kolleger, der skal løse opgaven som praktiklærere. Og der er da også nogle kolleger, som synes, at det er blevet en lidt større mundfuld at skulle være praktiklærer end det tidligere har været. Zandra Schumann er dog sikker på, at kollegerne bliver overbevist om værdien, når de høster frugterne i form af positiv feedback fra de studerende på de velstrukturerede praktikforløb.

Klare forventninger og rammer, fælles dagsordener og huskelister mv. er heller ikke bare en gevinst for de studerende. Det profiterer kollegerne også af, lyder det fra Zandra Schumann: ”Altså, de synes jo det virker spændende at være praktiklærer. Men vi har skullet lokke dem lidt. Men jeg synes, at vi i år er ved at bygge en lærerstab op, der både har noget kvalificeret efteruddannelse og også har lysten til at være praktiklærer. Men det kræver jo, at de får noget efteruddannelse i spørgeteknik, hvordan man stiller sig over for den studerende og sådan noget med eksplicitte aftaler, der bliver indgået på velkomstmøder og sådan. Der har vi jo en liste af ting, som er ved at blive arbejdet ind på rygraden, så når vi modtager de studerende, så kører det næsten som et samlebånd.”

Kvaliteten i vejledningen

For at lykkes med den nye model for praktik er det afgørende, at praktiklærerne føler sig godt klædt på. Når skolen får besked om, hvilke studerende de modtager, er det derfor også vigtigt hurtigt at få udpeget praktiklærerne, så de både får tid til at deltage i de fælles introduktionsdage med underviserne fra Københavns Professionshøjskole og får relevant efteruddannelse i fx spørgeteknik.

Den samlede pakke er nøglen

På spørgsmålet om, hvad Zandra Schumann især vil fremhæve, hvis hun skulle rådgive andre skoler og kommuner om, hvad der skal til for at komme godt i gang, peger hun på den samlede velkomstpakke: ”Jeg tror, det betyder rigtigt meget, at man føler sig godt taget imod. Det er rigtigt vigtigt, at det første møde er et godt møde, så det bliver en positiv oplevelse at træde ind på skolen og man går fra det første møde med en god fornemmelse i maven og at man har fået afklaret nogle af de her ting, som jo fylder rigtigt meget for de studerende. At man kender sin praktiklærer og at der er indgået nogle eksplicitte aftaler, en kontrakt, imellem de studerende og praktiklæreren.” Mundtlig information skal følges af skriftlig, så alle er enige om og kan føle sig trygge i, hvad rammen er.

Vil du vide mere?

Kunne I på jeres skole eller i kommunen tænke jer inspiration til, hvordan man strukturerer velkomst og forløb for nye studerende, kan  I  her downloade materialer fra Ishøj Kommune:

Kompetenceudvikling

Københavns Professionshøjskole udbyder to praksisnære moduler målrettet praktiklærerens nye rolle som meduddanner: