Ny overenskomst baner vejen for ny tolkeuddannelse

Det har i årevis været et problem for retssikkerheden og patientsikkerheden, at tolkeområdet i Danmark er et ureguleret område. Der er ingen krav om uddannelse og certificering, og det har senest fået hård kritik i et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med særligt fokus på netop manglende retssikkerhed.

Derfor er det utrolig vigtigt, at fagforeningen HK Danmark og arbejdsgiverne i denne uge er blevet enige om en overenskomst på tolkeområdet. Foruden at sikre regler for løn- og arbejdsvilkår på tolkeområdet, så står der ligeledes i overenskomsten, at det forventes, at tolkene har en uddannelse. Det glæder videreuddannelsesdirektør Tove Hvid Persson fra Københavns Professionshøjskole.

“Tolkeområdet i Danmark er lidt lige som det Vilde Vesten. Der er ingen regler, og ingen kan vide sig sikre på kvaliteten af den tolkning, de får, for der findes ikke en tolkeuddannelse i Danmark på nuværende tidspunkt. Overenskomsten betyder, at der vil komme en efterspørgsel på uddannede tolke, og det skal vi nu reagere på som uddannelsesinstitution”, forklarer Tove Hvid Persson.

”Så det er et signal til ministerier, kommuner og regionen om, at de skal begynde at skrive ind i deres udbud, at de ønsker, at deres tolke bliver uddannede og certificerede inden for tolkeområdet. Lige som vi senest har set Københavns Kommune gøre det. Samtidig er det en opfordring til, at politikerne får besluttet de ordninger og uddannelser, som der har ligget løsningsforslag klar til i flere år. I øvrigt bestilt af de selvsamme politikere”.

Når forventningen er, at alle tolke skal have en uddannelse, er det ifølge Tove Hvid Persson ret afgørende, at der bliver udviklet og godkendt en certificeringsordning, så erfarne og dygtige tolke smidigt kan få dokumenteret deres reelle kompetenceniveau. På den måde opnås kvalitetsløftet hurtigere, fordi en certificering bygger bro mellem det eksisterende tolkekorps og fremtidens mere formelle uddannelseskrav.

Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet gik allerede i 2021 sammen om et fælles forslag om et nationalt tolkecenter, hvor man både uddanner og certificerer tolkene inden for fire forskellige niveauer. Forslaget er for længst blevet sendt til Folketinget, men her er processen foreløbigt strandet i et tværministerielt udvalg på tværs af hele syv ministerier.

Københavns Professionshøjskole har i forvejen erfaring med at uddanne tegnsprogs- og skrivetolke og har ligeledes enkelte moduler inden for tolkeområdet på efter- og videreuddannelsesområdet. Københavns Universitet har tilsvarende stor ekspertise inden for adskillige sprog, og derfor er de to uddannelsesinstitutioner klar til at prækvalificere hele tolkeuddannelser på henholdsvis akademi- og diplomniveau – som selvstændige uddannelser.

”Der er mange områder, hvor Danmark har førertrøjen på rent uddannelsesmæssigt, men lige her på tolkeområdet er vi virkelig langt nede i feltet. Tag f.eks. vores kolleger fra Norge som i årevis har haft et velfungerende system med uddannelse og certificering. Det er så vigtigt, da det at være tolk skal anses som en profession på linje med f.eks. lærer, pædagog og sygeplejerske”, siger Tove Hvid Persson.

”Man skal jo huske at tolke ofte bruges i meget alvorlige sager. Det kan være en straffesag, hvor et vidne skal forklare sig i retten, eller en patient skal godkende en behandling på sygehuset. Det kan få fatale konsekvenser. Så jeg håber, at den nye overenskomst får sat skub i det politiske system”.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en komplet opgørelse over, hvor mange der arbejder som tolk i Danmark. Der er dog cirka. 2.000 personer på Rigspolitiets tolkeliste, der er et af de største ansættelsesområder inden for tolkeområdet. Rigsrevisionens beretning fra 2022 om myndighedernes brug af tolkeydelser viser i øvrigt, at 69 procent af tolkene ikke kan dokumentere en uddannelse.

For yderligere oplysninger: