Ingen sundhedsreform uden kompetenceudvikling
Hvis vi skal lykkes med at styrke kvaliteten, nærheden og sammenhængen i sundhedsvæsenet, er prioritering af kompetenceudvikling afgørende.
12. marts 2024
Antallet af borgere, der lever med en kronisk sygdom eller demens, såvel som antallet af ældre er støt stigende. Ser vi alene på antallet af ældre, forventes antallet af borgere på 80 år eller derover, ifølge Danmarks Statistik, at stige med mere end 60 % fra 272.326 i 2020 til 433.511 i 2030. Det er ikke nogen nyhed, men det understreger blot, at vores sundhedsvæsen står over for en række udfordringer, der kræver handling, og som den kommende sundhedsreform må tage livtag med.
Katrine Riisgaard Pedersen, videreuddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole, giver dig her sine perspektiver på, hvad der skal til, hvis en ny sundhedsreform skal indfri de visioner og ambitioner, der politisk er slået an om kvalitet, nærhed og sammenhæng.
Prioritering af medarbejderes kompetenceudvikling
Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling. Patientforløb accelererer, og opgaverne, som sundhedsprofessionelle i såvel kommuner som på hospitaler skal løse, bliver stadig mere specialiserede og komplekse. Det stiller krav til medarbejdernes faglige kompetencer og til løbende udvikling af disse i et arbejdsliv på op mod 40 år, og som ikke har udsigt til at blive kortere.
Efteruddannelsesmulighederne er der allerede og følger med udviklingen og behovene i sundhedssektoren. Men hvis livslang læring skal sikres, kræver det at kompetenceudvikling prioriteres i såvel økonomiaftaler, som finanslovsaftaler og sundhedspolitiske initiativer. Så der kommer penge med ud til kommunerne og regionerne, der gerne vil tage et medansvar for løbende at kompetenceudvikle deres medarbejdere.
Kompetenceudvikling styrker fagligheden
Siden strukturreformen i 2007 har der været mange nationale sundhedspolitiske initiativer, og der er udviklet mange kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer. Men kendetegnene for disse initiativer er, at der i meget lille grad – og ofte slet ikke – er tilført økonomi til at implementere dem.
Det er ærgerligt, for der hvor økonomi har været øremærket til kompetenceudvikling, som fx på demensområdet fra 2017-2019, er erfaringerne, ifølge Sundhedsstyrelsen, at medarbejdernes faglighed og fælles refleksion styrkes, og at tilegnet viden og redskaber bliver omsat og anvendt i praksis. Medarbejderne får større lyst til at tilegne sig mere viden, og der opstår en større tilfredshed i det sundhedsfaglige arbejde.
Tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere
Tilsvarende viser en evaluering, som Rambøll har lavet for Danske Professionshøjskoler, at sundhedsprofessionelle, der har taget et eller flere fag på en diplomuddannelse eller en specialuddannelse, oplever, at efteruddannelse er fagligt udviklende og sætter dem bedre i stand til at udvikle deres praksis ud fra faglige overvejelser. Evalueringen peger desuden på, at jo mere uddannelse man tager, desto større bliver udbyttet.
Resultater som disse bør man dvæle lidt ved, når man går i værkstedet og snedkererer på en ny sundhedsreform. For det viser, at kompetenceudvikling bør være et centralt element i en sundhedsreform, hvis vi fortsat skal kunne tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet i fremtiden.