Er en kræftplan uden fokus på kompetenceudvikling god nok?

En ny kræftplan er på vej.

Den er endnu ikke forhandlet på plads, men i foråret kom regeringen med et udspil til en ny sundhedspakke og Kræftplan V, som skal ’genoprette tilliden til kræftområdet’ samt videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark.

I udspillet til Kræftplan V er der lagt op til økonomisk støtte, der skal afhjælpe ’udfordringer med ventetider’ og ’bedre brug af personaleressourcer’, hvilket du kan læse mere om i Regeringens faktaark.

Der er i planen endnu ikke sat midler af til kompetenceudvikling af sygeplejersker, SOSU’er, radiografer, ernæringseksperter eller andre sundhedsprofessionelle, som skal behandle og efterbehandle kræftpatienter på tværs af den primære og sekundære sundhedssektor.

Københavns Professionshøjskole har spurgt Helle Mathiasson, formand i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker om, hvad det kan få af konsekvenser på kræftområdet, hvis en kræftplan uden fokus på kompetenceudvikling til fx sygeplejersker bliver forhandlet igennem.

Prioriterer de rigtigt?

Prioriterer de rigtigt i udspillet til Kræftplan V, når de ikke nævner kompetenceudvikling?

Det største problem, vi står med lige nu, er, at vi ikke er nok sygeplejersker. Der er mangel på sygeplejersker, og dem, der er, kan simpelthen ikke undværes ude i klinikkerne. Så de kan ikke få fri til at blive sendt afsted på kompetenceudvikling, hvis vagtplaner og bemandingen i hverdagene skal gå op.

Men vi vil jo gerne. For det er selvfølgelig vigtigt, at sygeplejersker erhverver sig nye kompetencer hele tiden, og at sundhedsvæsenet råder over faglige ressourcer, der er tidssvarende til en demografisk og behandlingsmæssig udvikling og behov, der opstår i kølvandet på den. Ligesom fx lægerne – i deres overenskomst står der, at de skal have efteruddannelse 10 dag om året. Men den ret har sygeplejersker ikke.

Det kunne da være rigtig godt, hvis de finder frem til, at det skal sygeplejersker også have ret til.

Nu skal vi huske på, at kræftplanen er på tegnebrættet, og vi har ikke talt sammen om den endelige plan endnu. Og jeg tror, at kompetenceudvikling og efteruddannelse til fx sygeplejerskerne på en eller anden måde kommer med. Fordi det også spiller ind i rekrutterings- og fastholdelsesproblemet. Hvis vi skal fastholde nye og erfarne sygeplejersker, så skal de have ret til at efteruddanne sig. Der skal være en national plan for specialisering af sygeplejersker.

Hvad er behovet lige nu?

Hvad er der lige nu behov for af kompetenceudvikling på kræftområdet?

Vi er blev blevet så dygtige til at kræftbehandle, at vi i dag har en langt højere overlevelsesrate, end vi havde for 20 år siden. Dvs. at jeg tror, at vi i efterbehandlingen skal have meget fokus på rehabilitering og senfølger efter overlevelse af kræft.

Det er det, der mangler i Kræftplan IV, og som jeg håber, der kommer med i Kræftplan V.

Og så skal vi også have fokus på det tværfaglige samarbejde – altså styrke samarbejdet fra egen læge til specialsygehuse og speciallæger. Det er vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi forbedrer det tværfaglige og -organisatoriske samarbejde. For det er det, patienterne kommer og siger til os. At det er bøvlet, som det er lige nu.

Der er mange dygtige sygeplejersker rundt omkring både på hospitalerne og ude i kommunerne, men jeg tror, at vi har brug for tværfaglig sparring og diskussioner og erfaringsudveksling.

Hvad bliver konsekvenserne?

Hvad bliver konsekvenserne, hvis vi ikke i tilstrækkelig grad råder over de kompetencer, der er behov for på kræftområdet?

Konsekvensen kan være, at borgere bliver tabt. Og det er dér, at der opstår ulighed i sundhed og i kræftbehandling.

Uligheden sker, hvis en patient, der har overlevet kræft, ikke bliver tilbudt rehabilitering, eller han ikke får at vide, at det er en mulighed, eller hvad der i det hele taget er af muligheder. Den enkelte har svært ved at holde styr på de mange tilbud derude.

Vi ser derfor en ulighed ift. et kendskab til, hvad der er af tilbud, hvad man har ret til, og hvordan man får hjælp. Det er også derfor, at vi ser senfølgeklinikker skyde op i de forskellige regioner – netop for at samle op på alt det her.

Og så er det forskelligt fra kommune til kommune, hvad man giver af tilbud. Dermed er det den enkelte kommunes økonomi, der afgør, hvad man får tilbudt af rehabilitering. Det er en strukturel ulighed i sundhed, som bunder i den enkelte kommunens økonomiske råderum.

Det kan også være, at det tilbud, der er, ikke lige passer til vedkommende – hvis du fx er et ungt menneske, der har fået en form for kræft, og du går til genoptræning sammen med en gruppe, der består af 70-årige – ikke fordi der er noget galt med det – men måske synes den unge patient på fx 30 år, at det ikke er så attraktivt. Og så dropper vedkommende ud. Den unge føler måske ikke, at det er et tilbud, der passer til ham eller hende.

Og det har en betydning for, hvordan personens livskvalitet bliver.

Et nødvendigt fokus

Videreuddannelsesleder på KP’s sundhedsområde, Sille Frydendal, er enig med Helle Mathiasson og tilføjer:

Hvis der ikke kommer et tydeligt nationalt fokus på kompetenceudvikling i den kommende Kræftplan V, så bliver det sværere at fremtidssikre kræftbehandlingen og tilbyde danskerne det samme niveau af sundhedsekspertiser i kræftbehandling og i efterbehandling, lige meget hvor i landet patienten kommer fra.

En af måderne, hvorpå vi kan arbejde med det, er, at vi åbner op for diskussionen om og muligheden for, at sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale også får en overenskomstmæssig ret til et antal efteruddannelsesdage om året. Ligesom lægerne har ret til 10 årlige efteruddannelsesdage, så skal andet sundhedspersonalet også have ret til kompetenceudvikling – både specialisering efter grunduddannelse og løbende efteruddannelse.

Det er nødvendigt for at løfte behandlingsindsatsen på kræftområdet og som del af svaret på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i sundhedsvæsenet.

Vil du vide mere?

Vil du vide, hvad KP kan tilbyde af kompetenceudvikling på kræftområdet?

Så kontakt os, og hør om, hvilke uddannelsesforløb vi kan tilbyde eller udvikle i samarbejde med jer.

Her får du et særligt udvalg af vores sundhedsfaglige videreuddannelser, som relaterer sig til kræftområdet.

Specialuddannelsen i kræftsygepleje
Uddannelsen er for dig, som er sygeplejerske med minimum to års erfaring og dansk autorisation. Uddannelsen kvalificerer dig til at varetage funktionsområdet som specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje.

Medicinsk kræftbehandling
Få blandt andet farmakologisk viden om medicinsk kræftbehandling og en øget forståelse for bivirkninger ved den medicinske behandling.

Palliativ praksis – komplekse tilstande og symptomlindring
Få ajourført din viden og kompetencer til at varetage symptomlindring knyttet til komplekse tilstande i palliative forløb.

Palliation – eksistentielle, åndelige og psykosociale dimensioner
Få den nyeste viden om uhelbredeligt syge og døendes forståelse af og reaktioner på deres livssituation.

Sorgrådgiver
På forløbet arbejdes der med forbedringsarbejde i praksis, og der er et gennemgående fokus på, hvordan sorgrådgiveren kan forankre og sprede viden, færdigheder og kompetencer om sorg på sin arbejdsplads.