
Projektledelse
Bliv skarp på din projektledelse og skab udvikling, resultater og effekt
Dette modul på 5 ECTS er en del af lederuddannelsen københavns kommune. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Det får du ud af modulet
På dette modul lærer du om forskellige tilgange til projektledelse både teoretisk og praktisk. Du får lejlighed til at reflektere over, hvilke muligheder og konsekvenser de forskellige tilgange har for udviklingen af din projektledelse. Du får også sat fokus på dine evner til at forstå, vurdere og udvikle dine egne professionelle projektledelseskompetencer.
Fagligt indhold på modulet
På modulet har vi fokus på din rolle som projektleder – og vi ser kommunikation som projektlederens vigtigste ledelsesværktøj. Dine egne organisatoriske erfaringer danner grundlag for refleksion og diskussion i undervisningen. Undervisningen og erfaringsudvekslingen mellem de studerende giver dig gode muligheder for at kvalificere dit aktuelle eller kommende projekt.
Modulet har som mål, at du:
- opnår indsigt i klassiske, moderne og relationelle perspektiver på projektledelse og opgaveløsning samt forskellige teorier og begreber om projektledelse
- bliver i stand til at reflektere over de mange aspekter af projektledelse, herunder ledelse af opgaven, ledelse af teamet, ledelse i forhold til interessenter og omverden
- kan identificere og arbejde praktisk med idéudvikling, projektstyring, meningsskabelse, forandring, opfølgning og evaluering
Om undervisning og eksamen
Modulet strækker sig over et par måneder og gennemføres på 4 undervisningsdage og 1 studiegruppedag.
Undervisningen integrerer teori og praksis, hvor der tages udgangspunkt i din egen organisation. Undervejs foregår arbejdet i læringsgrupper, hvor du kan træne de forskellige vinkler i projektlederrollen. Sideløbende arbejder du med projekt, metoder og arbejdsformer i egen organisation, så dine erfaringer hermed kan gøres til genstand for refleksion i undervisningen.
Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor udgangspunktet er en projektcase, som beskriver dine erfaringer med et konkret projektforløb i din egen organisation.
Hvem deltager?
Modulet er for dig, der allerede er leder i det offentlige, private eller NGO. Det kan også være, at du leder faglige opgaver og processer, eller du ønsker at blive leder og allerede har erfaring med uformel ledelse af medarbejdere som konsulent, projektleder, TR eller AMR.
Tilmelding
Adgangskrav
For at blive optaget skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet grunduddannelse.
Derudover skal du have ledelsesansvar eller forvente at få tillagt ledelsesfunktioner. Det vil således være en fordel, hvis du i forbindelse med uddannelsens gennemførelse har ledelsesopgaver i større eller mindre omfang.
Undtagelse
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Sådan søger du
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være kopi af eksamensbevis.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring det være sig i form af et CV, lønseddel, udtalelse fra leder eller lignende
OBS
Du skal huske at angive din arbejdsmail, EAN-nummer, bruger-ID og rammeindkøbsordrenummer når du tilmelder dig.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist til moduler i foråret 2023
- Ansøgningsfrist d. 1. december (studiestart uge 3)
- Ansøgningsfrist d. 15. februar (studiestart uge 15)
- Ansøgningsfrist d. 1. juni (studiestart uge 35)
- Ansøgningsfrist d. 1. september (studiestart uge 44/45)
Er der ledige pladser efter ansøgningsfristens udløb, vil tilmeldingen stadig være åben.
Afmeldingsfrist
Du kan afmelde dig moduler op til 3 uger før studiestart.
Hvis du framelder dig obligatoriske moduler, valgmoduler og afgangsprojektmoduler op til 10 dage før studiestart vil der blive refunderet 50 % af prisen.
Hvis du framelder dig senere end 10 dage før studiestart, skal du betale det fulde beløb for modulet.
Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk
Priser
Obligatoriske moduler
KK betaler en samlet holdpris for hver af de obligatoriske moduler. Du vil derfor ikke modtage en faktura fra KP, når du tilmelder dig obligatoriske moduler.
Du vil senere modtage en intern faktura fra Koncernservice.
Vejledende deltagerpris:
kr. 12.990
Valgmoduler
Pr. modul kr. 6.420
Særlige valgmoduler
Ledelse og coaching:
kr. 8.490
Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse (10 ECTS):
kr. 11.750
Proceslederforløb:
kr. 21.330
Præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft:
kr. 10.500
Afgangsprojekt
kr. 15.450
NB
Priser er ekskl. litteratur.
Hjælp til rammeindkøbs-ordrenummer
Til ordrer vedr. grundmoduler
Grundmodulerne betales i første omgang af KK, som senere internt viderefakturerer. Ved tilmelding af grundmoduler skal du derfor angive det rammeindkøbsordrenummer, som Koncernservice har oprettet for den pågældende leverandør. Herunder ses rammeindkøbsordrenumrene for leverandørerne:
Københavns Professionshøjskoles rammeindkøbsordrenummer er 4050026418
DJØF’S rammeindkøbsordrenummer er 4050093557
Til ordrer vedr. valgfrie moduler og afgangsprojekt
Inden tilmelding til modulerne, skal der oprettes en rammeindkøbsordre, hvis der ikke allerede er oprettet en. En rammeindkøbsordre oprettes i Kvantum af den Kvantum-ansvarlige. Det vil også være den Kvantum-ansvarlige, som kan oplyse om der allerede er oprettet en rammeindkøbsordre til den pågældende leverandør.
Ved du ikke hvem, der er den ansvarlige, kan du kontakte din nærmeste leder for oplysning om dette. Når rammeindkøbsordren er oprettet, oplyses rammeindkøbsordrenummeret til leverandøren ved tilmelding.
Det er også muligt at få hjælp hos jeres Kvantum-ansvarlige.
Hvis din leder ikke ved hvem det er, skal han/hun kontakte indkøbssupporten på tlf. 33 66 61 00 (tryk 2).
Læs mere på KKs intranet under vejledningen for rammeindkøbsordrenumre
OBS
Du skal huske at angive din arbejdsmail, EAN-nummer, bruger-ID og rammeindkøbsordrenummer når du tilmelder dig.
Efterår 2023
Valgmoduler 4. kvartal KK 2023
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Hvis knappen "Mere info" er grøn, kan du stadig tilmelde dig, selvom tilmeldingsfristen er overskredet.Pris
Hvor
Nummer
Forår 2024
Valgmoduler 1. kvartal KK 2024
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Pris
Hvor
Nummer
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Åbningstider
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00
Onsdag: kl. 11.00-14.00