Palliativ praksis
Specialiser dig i palliativ praksis og gør en mærkbar forskel for mennesker med livstruende sygdom.
Med en specialisering i palliativ praksis håndterer du de komplekse situationer, hvor smerter, åndenød og fatigue går hånd i hånd med eksistentielle spørgsmål, angst og psykosociale udfordringer.
Med uddannelsen kan du yde en kvalificeret, helhedsorienteret og evidensbaseret indsats med et samtidigt fokus på at passe på dig selv i et mentalt krævende arbejde.
Hvorfor specialisere dig i palliativ praksis?
Palliation handler ikke kun om lindring af fysiske symptomer – men om den samlede livssituation for mennesker med alvorlig og livstruende sygdom samt deres pårørende.
Med afsæt i en både rehabiliterende og lindrende tilgang har specialiseringen i palliativ praksis fokus på en tidlig palliativ indsats for at skabe mest mulig livskvalitet i et sygdomsforløb. Der er et stærkt fokus på mellemmenneskelige relationer, samtaler og nærvær. Du får desuden en styrket organisatorisk forståelse af muligheder og udfordringer på tværs af aktører og sektorer.
Du skal være indstillet på at forholde dig til følelsesmæssigt krævende emner og indgå aktivt i undervisningen.
Når du er specialiseret i palliativ pleje
Når du har specialiseret dig, kan du:
- identificere og lindre komplekse symptomer
- skabe tryghed i komplekse forløb
- indgå som nøgleperson i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder, f.eks. som palliationskoordinator.
- understøtte patienter og pårørende i at bevare deres livskvalitet trods sygdom
- varetage og udvikle evidensbaseret pleje og behandling.
Om forløbet
Specialiseringen i palliativ praksis er et fleksibelt, modulopbygget videreuddannelsesforløb, der tilsammen giver dig dyb faglig indsigt og praksisnære kompetencer – til gavn for både patienter, pårørende, kolleger og organisationen som helhed.
Specialiseringen består af to moduler:
- Palliativ praksis – komplekse tilstande og symptomlindring – rehabilitering og palliation, farmakologisk og non-farmakologisk symptomlindring, etik, social palliation, evidensbaseret praksis
- Eksistentielle, åndelige og psykosociale dimensioner i palliativ praksis – historiske og kulturelle perspektiver på sygdom, lidelse, tab og død, eksistentielle, åndelige og psykosociale perspektiver, livskvalitet og bevarelse af et meningsfuldt liv, kommunikation, samarbejde med pårørende og frivillige, omsorgstræthed
Med forløbet på to moduler får du en fokuseret specialisering, og som kan gennemføres på helt ned til seks måneder.
Specialiseringsforløbet er en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Det er til at overskue, kan følges ved siden af arbejdet – og kan bruges i praksis fra dag ét. Du tager modulerne enkeltvis og i en vilkårlig rækkefølge. Du kan også tage dem hen over en længere periode, hvis det passer dig bedre.
Specialisér dig i palliativ praksis
Specialiseringen i palliativ praksis består af to diplommoduler: