Ansøgning og optagelse på videreuddannelser
Læs mere om adgangskrav, ansøgningsproces og ansøgningsfrister på alle vores kurser, akademi- og diplomuddannelser.
Adgangskrav til videreuddannelser
Diplomuddannelse og -moduler
For at blive direkte optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have gennemført én af følgende uddannelser:
- Erhvervsakademiuddannelse
- Akademiuddannelse
- Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Akademiuddannelser og -moduler
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse
- Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3
Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
OBS: Bemærk at der kan være særlige adgangskrav på de forskellige videreuddannelser, og du skal derfor altid undersøge det nærmere på den pågældende uddannelse, som du ansøger om optagelse på.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Sådan søger du
På alle vores akademi- og diplomuddannelser skal du tilmelde dig et modul ad gangen. Du tilmelder dig online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring:
-
Relevante eksamensbeviser
Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
-
2-års erhvervserfaring
Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post.
Der kan gå op til fire uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.