Ledelse og økonomistyring
Lær at forene den faglige og økonomiske ledelse i dit lederskab.
Dette modul på 5 ECTS er en del af lederuddannelsen københavns kommune. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Det får du ud af modulet
På modulet får du en stærkere forståelse af de økonomiske styringsværktøjer og praksisser, der præger offentlige organisationer. Du lærer, hvordan du kan bruge dem aktivt i dit ledelsesarbejde.
Undervisningen har fokus på, hvordan økonomi og økonomistyring kan understøtte den faglige udvikling i din organisation. Du får redskaber til at skabe sammenhæng mellem økonomiske rammer og faglige mål.
Fagligt indhold på modulet
Du arbejder med økonomi og økonomistyring både teoretisk og i praksis. Det giver dig et solidt grundlag for at træffe beslutninger og omsætte kravene til økonomistyring til handling i din egen organisation.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og udfordringer. Sammen analyserer og perspektiverer vi aktuelle problemstillinger med afsæt i økonomisk ledelse.
Efter modulet kan du:
- forstå centrale økonomiske begreber, modeller og beslutningsprocesser i offentlige organisationer
- reflektere over, hvordan økonomistyringsværktøjer påvirker ledelse, organisation og identitet
- se sammenhængen mellem økonomisk ledelse, økonomistyring og udviklingen af faglig kvalitet i din organisation
Om undervisning og eksamen
Undervisningen strækker sig over et par måneder og består af:
- 4 undervisningsdage á 6 lektioner (kl. 9-15)
- 1 studiegruppedag
Undervisningen er projekt- og deltagerorienteret. Vi arbejder med konkrete cases fra deltagernes egen praksis og kobler dem med relevante teorier og videnskabsteoretiske perspektiver.
Undervejs undersøger vi, hvordan økonomisk ledelse og økonomistyring kan bruges i praksis.
Vi arbejder også med den kompleksitet, der opstår, når forskellige styringsmodeller og styringsrationaler møder den daglige ledelsesopgave.
Hvordan foregår eksamen?
Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen.
Eksamen tager udgangspunkt i en case fra din egen organisation, hvor du beskriver dine erfaringer med økonomisk ledelse.
Har du ikke en aktuel case, kan du i stedet arbejde med et realistisk fremtidsscenarie.
Hvem deltager?
Modulet er for dig, der:
- er leder i en offentlig eller privat organisation eller i en NGO
- har ansvar for faglige opgaver eller processer
- ønsker at blive leder og allerede har erfaring med uformel ledelse, fx som projektleder, konsulent, tillidsrepræsentant (TR) eller arbejdsmiljørepræsentant (AMR)
Ansøgning
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist til valgmoduler i foråret og efteråret:
- Ansøgningsfrist 1 kvartal er d. 1. december
- Ansøgningsfrist 2 kvartal er d. 15. februar
- Ansøgningsfrist 3 kvartal er d. 01. juni
- Ansøgningsfrist 4 kvartal er d. 15. september
Er der ledige pladser efter ansøgningsfristens udløb, vil tilmeldingen stadig være åben.
Adgangskrav
For at blive optaget skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet grunduddannelse.
Derudover skal du have ledelsesansvar eller forvente at få tillagt ledelsesfunktioner. Det vil således være en fordel, hvis du i forbindelse med uddannelsens gennemførelse har ledelsesopgaver i større eller mindre omfang.
Undtagelse
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Sådan søger du
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg”. På ansøgningssiden skal du vælge det modul, du ønsker at blive tilmeldt.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være kopi af eksamensbevis.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring det være sig i form af et CV, lønseddel, udtalelse fra leder eller lignende
OBS
Du skal huske at angive din arbejdsmail, EAN-nummer, bruger-ID og rammeindkøbsordrenummer når du tilmelder dig.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Priser
Obligatoriske moduler
KK betaler en samlet holdpris for hver af de obligatoriske moduler. Du vil derfor ikke modtage en faktura fra KP, når du tilmelder dig obligatoriske moduler.
Du vil senere modtage en intern faktura fra Koncernservice.
Vejledende deltagerpris:
kr. 13.246
Valgmoduler
Pr. modul 9.300 kr.
Særlige valgmoduler
Ledelse og coaching:
11.100 kr.
Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse (10 ECTS):
16.500 kr.
Proceslederforløb:
23.800 kr.
Afgangsprojekt
19.600 kr.
NB
Priser er ekskl. litteratur.
Hjælp til rammeindkøbs-ordrenummer
Til ordrer vedr. valgfrie moduler og afgangsprojekt
I Københavns Kommune skal du bruge et rammeindkøbsordrenummer til at bestille varer og tjenesteydelser, eks. valgfrie moduler eller afgangsprojekt på en uddannelse. Det er den Kvantum-ansvarlige på din arbejdsplads, der kan hjælpe dig med rammeindkøbsordrenummer.
Hvis du ikke ved hvem, der er Kvantum-ansvarlig på din arbejdsplads, skal du kontakte din nærmeste leder, som kan oplyse dig om det.
Ved spørgsmål kan du eller din leder kontakte Københavns Kommunes indkøbssupport på 30 66 61 00 (tast 2).
Bemærk: Når du har klikket “Ansøg”, skal du vælge dit ønskede modul igen i formularen.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Åbningstider
Alle hverdage: 9.00 – 12.30