Gå til indhold

Kurser med tilskud i Hillerød

Kom på kursus i dit fag uden at bekymre dig om prisen. Som lærer eller pædagog i folkeskolen kan du søge tilskud til en række praksisnære kurser - nu også på Campus Hillerød

Lærere fortæller om at være på fagkursus

Screenshot fra filmen, hvor lærere fortæller om at være på kursus

80 % i tilskud til kursus og andre udgifter

Som en del af din overenskomst (mellem KL og LC) kan du få op til 30.000 kr. i tilskud om året via Den Kommunale Kompetencefond.

Fonden dækker 80 % af udgifterne til både kursus, transport, materialer, ophold og vikar, mens din skole skal dække resten.

Kurserne på denne side er forhåndsgodkendt, så du kan forvente hurtigt svar fra fonden

Fagligt løft

Giv dit fag et fagligt løft med vores 5-dagskurser i skolens fag. Her dykker vi ned i dit fag og løfter indhold og didaktik. På kurset får du viden og inspiration fra den nyeste forskning, og du får konkrete ideer og værktøjer til at styrke elevernes engagement, kundskaber og alsidige dannelse, som du kan bruge i din praksis fra dag ét.

Aktiv læring

Få masser af input til at berige og udvikle din hverdagspraksis på vores Aktiv læring-kurser. Du får aktuelle læremidler i hænderne og afprøver aktiviteter, der fremmer en varieret undervisning, hvor eleverne har mod og lyst til at undersøge, skabe og reflektere sammen. Kurserne varer 1-2 dage.

Kurser med tilskud i København

Vi  udbyder også kurser med tilskud i København

Sådan søger du

  1. Find dit kursus
  2. Tal med din leder og tillidsrepræsentant (TR)
  3. Søg tilskud hos Den Kommunale Kompetencefond
  4. Vent på svar fra fonden (2-4 uger)
  5. Tilmeld dig kurset her på siden

Obs: Når du søger tilskud, er du ikke automatisk tilmeldt kurset. Der er derfor vigtigt, at du også tilmelder dig hos CFU eller KP.

Kontakt

Studieservice

Københavns Professionshøjskole

+45 72 48 75 40

Spørgsmål vedr. kursusindhold rettes til Studieservice på KP

Telefontider
Se telefontider

Den Kommunale Kompetencefond

Spørgsmål vedr. ansøgningsproces, regler og tilskud rettes til Den Kommunale Kompetencefond