Fagligt løft i matematik – matematikvanskeligheder
Er du matematiklærer – og vil du gerne blive bedre til at støtte elever, der har det svært i matematik?
Om kurset
Vil du styrke dine faglige og didaktiske kompetencer, så du kan tilrettelægge undervisning, der tager højde for elevernes forskellige behov?
Med afsæt i den nyeste viden om matematikdidaktik får du inspiration til at skabe en undervisning, der er mere differentieret og hjælper elever i matematikvanskeligheder.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt udbytte
For nogle elever bliver matematikken en stor udfordring af forskellige årsager. Vi kigger ind i de mulige årsager, og hvordan vi på bedste vis kan få alle elever til igen at lære sig noget i matematikundervisningen.
Målet med kurset er, at deltagerne får større indblik i de komplekse problemstillinger, der er vedrørende elevers vanskeligheder i matematik, og dermed opnår større mulighed for at tilrettelægge undervisningen.
Når du har gennemført kurset, bliver du i stand til at bruge og få øje på relevante pædagogiske indsatser i relation til elevers vanskeligheder i matematik.
Du bliver desuden i stand til at kortlægge elevens holdning, forudsætninger og motivation til faget matematik. Du stifter bekendtskab med forskellige undervisningstiltag for elever med særlige behov. Når du har gennemført kurset, vil du være i stand til at planlægge differentieret undervisning og forholde dig til behov for støttemuligheder og hjælpemidler.
Indhold
På kurset lærer du om:
- Elever i matematikvanskeligheder – identifikation af de områder, hvor eleverne har særlige vanskeligheder, fx grundlæggende regnefærdigheder, talforståelse eller problemregning
- Tilpassede strategier – anvendelse af pædagogiske strategier som konkret materiale, visualisering, spil og differentierede opgaver
- Styrkelse af motivation og selvtillid – fokus på en anerkendende tilgang, der hjælper elever i matematikvanskeligheder i at opbygge en positiv relation til faget.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der er matematiklærer i grundskolen og som ønsker større fagdidaktisk indsigt i feltet af elever med matematikvanskeligheder.
Undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt over fem dage og indeholder vekselvirkning mellem oplæg, dialog og øvelser.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Efterår 2026
Fagligt løft i matematik - matematikvanskeligheder
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Forår 2027
Fagligt løft i matematik - matematikvanskeligheder
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: