Gå til indhold
Underviser og studerende i samtale

Videreuddannelse for FGU

Nye kompetencer til undervisning, vejledning og ledelse af forberedende grunduddannelse

Videreuddannelse for dig, der arbejder med unge på Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Vil du styrke dine personlige og faglige kompetencer og få bedre værktøjer til at udvikle din undervisning, vejledning eller ledelse og styrke de unges betingelser for at vokse både fagligt og menneskeligt?

Københavns Professionshøjskole tilbyder formelle videregående uddannelser på diplom- og akademiniveau og kurser og oplæg, som kan målrettes netop jeres institution.

Få kompetenceudvikling målrettet jeres FGU

Vi tilrettelægger og udvikler skræddersyet kompetenceudvikling, der passer til jeres behov. Det gør vi i tæt dialog med jer. Forløb kan indeholde sparring, observation og støtte til udvikling af jeres praksis. Det kan også ske gennem korte oplæg og kursusdage. Spørg efter et forløb eller et oplæg:

Videndeling i FGU-tænketanken

FGU Tænketanken er et forum for alle, der er interesserede og involverede i den Forberedende GrundUddannelse. Her deles og debatteres aktuelle problemstillinger og de nyeste tendenser.

Målet er, at vi sammen kan lykkes med at udvikle og opbygge uddannelsesmiljøer, der er attraktive og meningsfulde.

Hvad siger kunderne:

Vi har professionaliseret vores arbejde gennem konkrete værktøjer, som nu er integreret på tværs. Vi har simpelthen fået både viden og metoder, som har kunnet bruges med det samme. Det betyder, at vi har et fælles udgangspunkt for at arbejde med mål og evaluering undervejs i elevernes forløb
, FGU-vejleder hos FGU Øst

Viden om virkeligheden

Københavns Professionshøjskole har mange års erfaring som hovedstadsområdets største udbyder af videreuddannelser til velfærdsprofessionelle. Vi tilbyder praksisnær videreuddannelse og kurser til lærere, vejledere, ressourcepersoner og ledere på FGU, som understøtter undervisning og ledelse, og som forbereder elever til at mestre deres egen vej i job og uddannelse.

Vi står på et solidt erfaringsgrundlag og har adgang til en bred vifte af specialister og ekspertviden om unges læring, trivsel og dannelse. Videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole handler om dig og din virkelighed. Det handler om viden om virkeligheden.

Kontakt

Morten Bruun Petersen

Videreuddannelsesleder

+45 25 23 15 27

Thea Thøgersen

Chefkonsulent

+45 41 89 87 22