Gå til indhold

Fagligt løft i dansk – udskolingen

Danskfaget i udskolingen bevæger sig i retning af mere undersøgende og kreative tilgange til arbejdet med sprog og litteratur koblet med et stærkt fokus på produktion af gode tekster og multimodale produkter.

Om kurset

Kodeordene er meningsfuldhed, autenticitet og praksisnærhed.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Ønsker du dig ny inspiration til danskfaglige forløb, så er dette kursus noget for dig.

Fagligt udbytte

På dette kursus lærer du at anvende undersøgende og kreative metoder, der gør arbejdet med sprog og litteratur spændende for eleverne. Du får også redskaber til at tilrettelægge forskellige fremstillingsprocesser for dine elever, herunder både mono- og multimodale produkter.
Med afsæt i didaktisk forskning i danskfaget fokuserer vi på at skabe praksisnære forløb, der er tæt knyttet til f.eks. elevernes personlige udvikling, deres hverdag og interesser samt til aktuelle problemstillinger i samfundet.
Endelig får du en introduktion til de didaktiske og teoretiske rammer bag undersøgende tilgange og praksisnær undervisning samt konkrete metoder og redskaber til din daglige undervisning.

Indhold

På dette kursus, der strækker sig over fem dage, kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Undersøgende og kreative metoder til at analysere og fortolke en bred variation af tekster.
  • Hvordan du kan tilrettelægge en bred variation af fremstillingsprocesser for eleverne inden for både mono- og multimodale produkter. Vi udforsker sammen en bred vifte af forskellige litterære genrer og sproglige virkemidler.
  • Hvordan du kan integrere undersøgende, kreative og praksisnære elementer i undervisningen, så eleverne kan se relevansen af det, de lærer.
  • Hvordan du kan inddrage virkelighedsnære problemstillinger i danskundervisningen.
  • Hvordan læringsmiljø og samarbejdsrelationer i klassen kan understøtte det danskfaglige indhold.

Du får en introduktion til de didaktiske og teoretiske rammer bag undersøgende tilgange og praksisnær undervisning. Herved bliver du klædt på til at koble det praksisnære arbejde og de undersøgende og kreative metoder med teoretiske perspektiver på den didaktik, du arbejder med i udskolingen.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er underviser i udskolingen, og som ønsker at forny din tilgang til undervisningen i danskfaget og få inspiration til nye undervisningsmetoder og -materialer.

Undervisningen

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, holddiskussioner, refleksion, gruppearbejde og elevrettede opgaver. Undervejs skal du reflektere over din egen undervisningspraksis sammen med de øvrige kursusdeltagere.

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

  • Afmeldingsfristen ligger 14 dage efter tilmeldingsfristen, så afmelding skal ske senest 14 dage efter tilmeldingsfristen.
  • Hvis du framelder dig inden afmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter afmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter afmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Forår 2026

Fagligt løft i dansk - udskoling

Start- og slutdato

11.03.26 - 07.05.26

Tilmeldingsfrist

15.11.25

Nummer

1095895

Ledighed

Venteliste

Pris

10.700 kr.

Den samlede pris er 11.617 kr. u/moms (11.846 kr. inkl. moms) Pga. momsregler opkræves: Deltagerpris: 10.700 kr. (u/moms) og Forplejningspris: 917 kr. + moms 229 kr. = 1.146 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

5 kursusdage: kl. 9.00-15.00, d. 11.03.26, 12.03.26, 08.04.26, 09.04.26 og 07.05.26

Efterår 2026

Fagligt løft i dansk - udskoling

Start- og slutdato

07.09.26 - 09.11.26

Tilmeldingsfrist

01.06.26

Nummer

1191716

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Annonceres senere

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

Kursusdage kl. 9-15

07.09.26, 08.09.26, 05.10.26, 06.10.26, 09.11.26

Forår 2027

Fagligt løft i dansk - udskoling

Start- og slutdato

10.03.27 - 05.05.27

Tilmeldingsfrist

15.11.26

Nummer

1193416

Ledighed

Ledige pladser

Pris

Annonceres senere

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

5 kursusdage: kl. 09.00-15.00, d. 10.03.27, 11.03.27, 07.04.27, 08.04.27 & 05.05.27

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.