Gå til indhold
" "

Få Rudersdal Kommunes erfaringer med selvstyrende teams

Til dig, der er på udkig efter innovative og bæredygtige løsninger inden for hjemmepleje og hjemmesygepleje.

I ny rapport fremviser Københavns Professionshøjskole de foreløbige erfaringer fra et samarbejde mellem Rudersdal Kommune, forskere og udviklingskonsulenter.

De involverede partnere samarbejder om projektet ”Rudersdalmodellen”, der går ud på at implementere dynamiske teams i Rudersdal kommune, og er et pilotprojekt med et særligt fokus på kompetenceudvikling og kultur- og organisationsforandringer.

Trivsel og kontinuitet blandt borgere og medarbejdere

Rapporten er et bidrag til samtalen om, hvordan fremtidens ældrepleje kan organiseres og praktiseres, så ældre borgere oplever en højere grad af trivsel og kontinuitet, og medarbejderne samt ledere i det nære sundhedsvæsen kan arbejde med faglig kvalitet, medarbejdertrivsel og økonomisk effektivitet.

”Det unikke i pilotprojektet og samarbejdet med Rudersdals Kommune er, at vi fra begyndelsen har involveret forskning i kompetenceudviklingen. Det har betydet, at vi har været i stand til at arbejde løbende med at tilpasse kompetenceudviklingen med afsæt i input fra forskning, samt at indsamle empiri til forskning i undervisningen. Vi ser, at denne fælles tilgang til kompetenceudviklingen har betydet praksisnære og præcise justeringer, der gør, at det skræddersyede forløb rammer de behov, som efterspørges i praksis”, siger Gry Segoli, adjunkt på Københavns Professionshøjskoles område for videreuddannelse.

Få gode bud på, hvordan ældreplejen kan arbejde med selvstyrende teams

I rapporten kommer Københavns Professionshøjskole ind på, hvordan Rudersdal Kommune har arbejdet med selvstyrende teams og skabt bedre forhold for borgerne og medarbejdere.

Medarbejderne i pilotprojektet beskriver bl.a., at:

  • De oplever bedre relationer til borgerne
  • De fortæller, at de er gladere og mere tilfredse med deres eget arbejde
  • De oplever, at borgerne er mere tilfredse, og at der er et fald i klager
  • De værdsætter værdien af at arbejde i teams

Få hele rapporten her: ”En organiseret fleksibilitet” – Erfaringer fra kompetenceudvikling for pilotprojektet om implementering af dynamiske teams i Rudersdal kommune.

Vi håber med rapporten at kunne inspirere kommuner og andre relevante aktører, der allerede arbejder med og/eller er interesserede i innovative og bæredygtige løsninger inden for hjemmepleje og hjemmesygepleje.

Læs mere om samarbejdet på ’Viden på tværs’.

Kontaktpersoner

Gry Segoli

Lektor

+45 51 63 27 24

Benjamin Miguel Olivares Bøgeskov

Docent

+45 41 89 81 25